- Project Runeberg -  De fattige Rige /
152

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Brudens Hjemførsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

»Meti·Margari, er De gaaet fra Forstandens-) Hvor–

lede-B skulde der vel kunne ligge en Violin i den Kasse?
Har De da aldrig set en Violin? Gaa Du, Bandi, og
find den i Vognen. «

Men det vilde nu Margari paa ingen Maade tillade!
Røveren skulde sikke komme Vognen nær, end mindre søge
efter Noget i den! Den naadige Herre havde nok helt
taget Afsked med sin Forstand. J Vognen laa jo Mar-
garis flunkende nye Kappe til niogtyve Gylden, den vilde

Vagabonden vist stjæle. Han vilde hellere selv gaa og

søge efter Violinen.

Han fik da ogsaa paa.en eller anden Maade fat paa
den; men han vovede ikke at komme ind i Gjæstestnen med
den; han rakte kun Futteralet ind til Baronen gjennem
den halvt aabne Dør. Han vil rigtignok ikke saaledes
spille Hazard med sit Liv , for det har han lige saa—kjært,
som nogen naadig Herre har sit. Derefter retirerede han
atter tilbage til Vognfkuret, skjøndt Regnen stadig strøm-

mede ind, da det ikke var tilstrækkelig tildcekket.- Men det »

er jo dog saa skjønt at leve, naar man en Gang har faaet
tre hundrede Gylden i fast Gage.

Baron Leonhard tog ud af Maroquin Futteralet sin
prægtige Straduari, denne i dyre Domme erhvervede Re-
likvie om den største Mester i Violin Byggekunsten, og lige
efter den unge Vagabonds Tilinko strøg han paa det her-
lige Jnstrument den samme skjønne, sørgmodige Sang, som
han allerede tredie Gang forsynede saa rigelig med Var-ta-
tioner, at det var forbausende.

Endog den gamle Koparrede blev begeistret og sang
ganske sagte med; men hans Stemme frembød ikke nogen
Nydelse, thi den var ganske hæs.

« Da Baronen en Gang havde faaet Violinen i Heende,« «

i-!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free