Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Hulen Lutschid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
. Zyoemie Kapiiel
Hulen Lutschid.
For ikke lang Tid siden var der i Siebenbiirgen et vidt
udbredt Falskmontner Selskab, der, som man nu med Vis-
hed veed, havde drevet sin utilladelige Forretning i over et
halvt Hundrede Aar uden at blive opdaget. Videnskaben
gik i Arv fra Fader til Søn, Folk giftede sig den til og
bleve fødte til den. Man arvede den og delteJndtaegterne
som lovlig erhvervet Gods. Omhyggelige Forældre op-
droge deres Sønner i denne Videnskab. Det var en fuld-
stændig Levevej, i hvilken Mennesket kunde føre sin Existens
« til Ende, og naar han var sparsommelig, kunde han leve
ganske anstændig as den.
« At man i en lang Tid ikke havde opdaget dette Sel-
skab, at man aldrig kom paa Spor efter det, at deti
halvtresindstyve Aar kunde holde sig skjult for Øvrighedens
og Befolkningens Øjne,»lader sig meget simpelt forklare.
Disse Folk sloge Guldstykker.
»Ægte, fuldvcegtige Dukater af virkeligt— treogtyve-
karatigt Guld, uden Indblanding af fremmedt Metal, saa
at man ikke kunde skjelne dem fra de kongelige Dukater,
der vare praegede i Kremnitz og Karlsburg!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
