Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Hulen Lutschid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
»Tag i disse Ting og behold dem selv; thi jeg for-
sikrer Dig ved min Skytsengel, de ere paa et farligt
Sted hos mig; Du kjender mig ikke endnu.«
Pigen brast ud i Graad; Fatia negra kunde nceppe -
faae hende formildet igjen, før den gamle Onuz stak sit
graa Hoved ind ad Døren og sagde:
—»Jeg ersbetalt, Domnule, er Du det ogsaa?«
Fatia negra klappede Pigens Haar og Kinder og
hviskede hende i Øret, at hun skulde være rolig.
Nu var det forbi med den gamle Rumceniers Taal-
modighed:
»Domnule!« spurgte han Høvdingen, »vilde Du ikke,
naar jeg bad Dig meget derom, være saa god at tænke
paa den Dag, da Du vil tage min Datter til Hustru?«
Fatia negra stod trufer et Øjeblikz saa svarede han
i en rolig, truende Tone:
»Hvis Du endnu en Gang skulde falde paa at stille
det Spørgsmaal til mig, saa kommer Dit Hoved en Time
tidligere hjem end Du selv.«
Den Gamle svarede ikke herpaa; han greb Pigens
Haand og førte hende«bort med sig; han gav en Dukat i«
Drikkepenge til hver af de Arbejdere, han mødte, og naaede
tillige med sin Datter op i Møllen ad samme Vej, ad
hvilken han var kommen ned. ·
Deres Heste traf de paa Elleer og besteg dem
igjen. !
Det var en smuk, klar Nat; Shvstjernen havde alle-
rede drejet sig. « ’
Onuz sagde til sin Datter, at hun skulde ride i For-
vejenz hendes Hest holdt mere af at haste. Det prcegede
Guld havde man delt i to Halvdele. i «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
