Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Den stærke Juon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202—
Hesten længtes efter at komme hjem. . Den vrinskede
uafbrudt, maaske af Glæde over sin Frelse.
Henriette tænkte melankolsk paa den sidste Times Hæn-
delfer, paa den Dødsfare, hun havde svævet i, og paa sin
vidunderlige Redningsmand og hans Hustru, om hvem
Bjergboeren sagde, athun var saa smuk.
Først da hun stansede foran Porten, faldt det hende
ind, at hun havde ladet sin Redningsmand gaa bort uden
at give ham nogensomhelst Belønning, ja hun havde end
ikke raabt et csmultimesoutv efter ham. (
Hendes Mand var ikke hjemme. Hun behøvede ikke
at blive belemret med besværende Spørgsmaal, hvortil i
Særdeleshed Hestens Saar, det sønderrevne Ridetkjj og
hendes egne forkrollede Klæder kunde give Anledning. Hun
talte ikke med Nogen om, hvad der var forefaldet. Dog
kunde hun næppe vente, til Morgenstunden brød frem, i
hvilken Theodor Nulian plejede at komme op paa Borgen,
for strax at adsporge ham om Juon Tare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
