Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Pigemarkedet i Geina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
af den gamle Bjørn laa en lille Unge, sont slikkede sin
Moders blodige Saar
Juon følte Medlidenhed med det lille Dyr, som ikke
havde Nogen til at pleje sig, og da den smertefulde
Jamren ikke mere lod sig høre den næste Dag, gik han
ind for attse til det. Han fandt det da liggende ved
Siden af dets døde Moder, det vilde have døet af Sult
der. Juon tog den lille Bjørn’ paa sin Arm, bar den hen
til en tam Ged og lod denne opamme den. Det lille
vilde Dyr voxede op ved en tam Geds Mælk og under
menneskelig Pleje, og det vcente sig fuldstændig til sin Herre.
Bjørnene ere iøvrigt af Naturen slet ikke blodtørstige. Den
lille Bjørn— drog fra nu af omkring med Hhrden og Hjor-
den; den hjalp ham om Aftenen med at drive Gederne
sammen, forkortede den lange kjedelige Dag for ham ved
at lege med ham, slog Kolbøtter —- hvad —Bjørnene kunne
gjøre ganske fortræffelig — eller klatrede op ide høje
—Træer og rev, naar den sprang ned, hele Barken løs med,
sine frygtelige Kløer. Om Natten sov den ved hans
Side, og den var aller gladest, naar den fik Lov til at
hvile sit Hoved i hans Skjød. Ved Maaltiderne fatte
Bjørnen sig ved Siden asJuonz den vidste, at hver anden
Skive Ost tilfaldt den. Den hentede ogsaa Brænde til
at lægge under Potten, i hvilken Mais »Pltlis3ka’en« dam-
p»ede, og den behøvede kun en Gang at brænde sin Snnde
for fremtidig at afholde sig fra at smage paa den. Der-
imod spejdede den i Skoven efter vild Honning, som den
havde en meget fin Næse til at opspore,«og den førte da
Jnon hen til det fælles Bytte. Naar det var meget varmt,
Ivar den hans Kappe; en Pels mere eller mindre gjorde
Jntet til Sagen for den. Juon havde ingen Anden end «
Bjørnen, med hvem han kunde tale, og naar Mennesket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
