- Project Runeberg -  De fattige Rige /
215

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det sorte Smykke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215

kun Alt, hvad De behager og synes bedst om. Jeg beder ·
Dem kun omEt: Naar De en Gang skulde stige ned fra «
disse uskyldige, vel mente Illusioner til den reelle, raa
prosaiske Virkelighed, naar De en Gang skulde føle Dem
saaret, krænket af En eller Anden, som De har havt fuld-
stændig Tillid til, husk da paa, at De har en naturlig Be-
skytter,’ en virkelig Ven i Deres Mand—.«

Paa denne Maade talte Hatszegi undertiden med den
halvt barnlige Frue, naar han traf sammen med hende.
Kun und ertiden, thi den største Del af Dagen saae de
ikke hinanden.

I de saa kaldte Hvedebrndsdage havde Mand og Kone
aldrig tilbragt et Kvarter under fire Øjne. De vare sor-
mceledez deri bestod hele deres Lyksalighed.

En Gang rejste Sjælesørgeren til Deva, og da han kom
tilbage, havde han Meget at fortælle den naadige Frue om
en vakker ung Mand, som beklædte en Edsvorens Embede
j. Lippa, en vis Szilard., det andet Navn havde Præsten
glemt —— men Henriette gjættede det. Han havde viist
ham megen Hjertelighed og med stor Glæde hørt, hvad
han fortalte ham om Hidwar og dets unge Frue, men da i
Præsten opfordrede ham til ogsaa en Gang at komme hen
i denne Egn for at betragte dens sjeldne Naturskjønheder,

den prægtige Jsgrotte ved Gyetzar, det kæmpemæssige Fjeld- i «

orgel og det mærkværdige ChotatyesMar6, — svarede den

UUAE Mand, at han var villig til at drage alle Steder

hen i den vide Verden, kun ikke herhen.
Hvad mon han dog kanhave mod denne Egn?
Dette gav Henriette Nok at tænke paa baade Dag
og Nat. Szilard var altsaa ikke forbleven i-Pest, han
var fulgt efter hende til Rigets Grænse; han er i Nær-
· heden, de ere ikke langt borte sra hinanden. Men desuagtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free