- Project Runeberg -  De fattige Rige /
235

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Det sorte Smykke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

X

235

vide. DenueKvaksalverske har iøvrigt en Gang maattet be-
tale fin Kunst dyrt, idet Koiiiitatsøvrigheden auklagede hende
for Gistblanderi, og hun sad flere Aar i Fængsel. Fra
den Tid af er hun bleven mere tilbageholdende og mod-
tager ikke Alle og Enhver i sin lille Hytte, som ligger
skjult i Skoven, navnlig ikke, fordi jeg med Styrke-har paa-
talt, at hun lagde en faa tung Byrde paa sin Samvittig-
hed ved at benytte de iPlanterne skjulte Kræfter til Men-
neskeues Fordærv. Igaar kom altsaa denne Kone til mig —-
det er nemlig en sstor Sjeldenhed, at hun lader sig se
mellem andre Mennesker — og lod mig vide, atiFatia -
negra havde været hos hende den foregaaende Nat.«
Henriette foer sammen. Han var altsaa saa nær-.
»Den Maskerede forlangte af mig,« sagde Kvaksalversken,
»at jeg skulde berede ham en Gift, som havde en afgjort
dræbende Virkning. Jeg sagde, at jeg ikke vilde gjøre det,
thi jeg vilde ikke mere i Proces med Komitatet. Han bød
mig Penge, han viste mig meget Guld; jeg sagde, at det
ikke var mig til nogen Nytte, thi det kunde jeg- ikke redde
mig med, naar Herrerne fik Noget at vide. Derpaa trak
han en Pistol frem, holdt Løbet imod min Pande, saa at
man endnu kan se det rnnde Mærke af det, og truede
med, at han-strax vilde sønderskyde miu Hjerneskal, hvis
jeg ikke opfyldte hans Ønske Jeg svarede, at jeg hellere
vilde fkydes end hænges. Da han nu saae, at han ikke
paa denne Maade kunde bevæge mig, gav han sig til at
bede og sagde, at han ikke vilde dræbe noget Menneske
dermed, men kun et vildt Dyr, som var ham i Vejen»«—
»Hvad for et vildt Dyr vil Dn dræbe med Giften?«
spurgte jeg. »Det kommer ikke Dig ved,« mente han.
»Jeg maa under alle Omstændigheder vide det, thi en Gift,
som Ulve og arrige Hunde strax give sig ifærd med, lag-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free