Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. To Fabler, af hvilke kun den ene er sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
langt borte. Men Mariora var for svag dertil. Maaske
vilde hun ’paa en anden Tid bedre have været i Stand
dertil. Men nu var hun for beklemt; der var Noget,
som tyngede paa hendes Bryst, og som tog Vejret fra
hende. Horuet gav kun svage og afbrudte Toner. Vi
lyttede efter det. De nærmeste Bjerge kastede ueeppe
Echoet tilbage. Det kunde Juan-ikke høre. »Giv det til
mig, jeg vil være stærkere,« sagde jeg til hende, uagtet
Smerten næsten dræbte mig; men jeg forstaaer at beherske
mig. Naar jeg siger til mit Hjerte: det tør ikke være
saaledes! saa tør det heller ikke. Da jeg blæste i
Hornet, kastede efter et Minuts Forløb Bjergskovene Echoet
tilbage, som om der ogsaa der stod en Hornblæser, og
efter nogle Øjeblikkes Forløb svarede et Horn langt borte
fra, som om der ogsaa der var et Echo. Det var Juon’s
Svar. Han havde altsaa hørt Signalet. Nu kunne vi
være rolige. Om en halv Time vil han, som bedre end
nogen Anden forstaaer at klatre over Bjerge og Bjerg-
kløfter, være her. Imidlertid aflaase vi Hyttens Dør
indvendig, ak, jeg kjender Fatia negra godt —- jeg veed,
hvorledes man maa beskytte Andre for ham, havde jeg
dog blot ogsaa formaaet at beskytte mig selv! Mariora
spurgte bekymret om, hvad der vilde ske, hvis hendes Mand
kom for sent. Røveren har jo Skydevaabem ——— Jeg gav
hende et Raad. Vi spærrede Døren ved Hjælp af en
Bjelke og slukkede Ilden paa Skorstenen. Det lille Barn
begyndte at græde. Mariora tog det i sine Arme for at
bringe det til Taushed. Fra HjørnetÜlød der et dybt,
smertefuldt Suk. Den tro Bjorn udaandede. — Jeg var
i Stand til, Madame, at begræde dette trofaste Dyr, som
jeg var i Stand til koldblodig at myrde den Troløse.
Fra nu af talte vi ikke mere sammen, sor ikke at forraade,
— l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>