Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. To Fabler, af hvilke kun den ene er sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
hvile sig ud, medens Henriette, der var saa bleg som en
Statne, betragtede hende
Hun begyndte igjen:
»J dette Øjeblik lød der ligesom et vildt Dyrs Brølen
foran Huset. Døren sprang tilbage igjen, og da jeg løb-
hen til Vinduet over Døren —— stod der allerede to Mænd
udenfor-. "
»Juon Tare ,var kommenl«
»Der vexledes intet Ord; der førtes ingen Tale. Det » · ,
Første, hanrettede mod sin Modstander, var et Brøl som
det, de vilde Dyr nd»ftøde, naar de kaste sig over deres
Bytte.
»Juon Tare er ualmindelig stærk; til Lykke for hans
Kraft er han en meget stille, tilbagetrukken Natur-; thi
hvis han var lidenskabelig, hvis han gik paa Knejper og
drak, saa vilde enhver Sammenkomst ende med et Men-
neskes Død. Desto forfærdeligere var det at se ham i
dette Øjeblik, da en Lidenskab,—som var større end det mest
rasende vilde Dyrs, brød løs.
»Den overrnmplede Forfører vilde styrte hen imod Træet
for at tage sine Vaaben; men med et vældigt Spring ind-
hentede Jnon ham og greb den ene af hans Hænder -
»Hvis Fatia negra havde været en almindelig Skab-4
ning, maatte han et Sekund efter have vredet sig paa
Jorden og under Juons Knce med sønderbrndte Lemmer«
Men i det Øjeblik, da Juon greb hans Haand, vendte
Røveren Ansigtet til, omfattede Hyrdens Hofter og be-
gyndte at brydes med ham. Maanen oplyste Dalen med
sin fulde Glans; man kunde tydelig se Kampen.
»Da Jnon Tare mærkede, at hans Modstander vovede
at indlade sig-i en Tvekamp med ham, tillod han ham
med majestætisk Ro at omfatte hans Hofter og brnmmede
17 :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
