Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. To Fabler, af hvilke kun den ene er sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
medens Mariora hulkende og skrigende kastede sig over sin
bed-øvede LEgtefoelle og trak hans stivnede Lemmer ud af
Floden —— medens dette gik for sig, tog jeg Fatia negra’s
· dobbeltlobede Bøsse, som han havde hængt op paa Bogen,
ned og lagde den til Kinden Hans store Skikkelse som-
langsomt slæbte sig frem paa den hvide Klippe, der klart-
oplystes af Maanen, afgav et godt Sigtepunkt. Lig-bene
vare rettede lige paa ham; det var sikkert, at jeg vilde
træffe ham. ?- Mensaa betænkte jeg, hvor meget jeg en ·
Gang havde elsket ham, og dermed lodjeg igjen Bøssen
synke og kastede den fra mig «
Pigen taug. Hun tildcekkede sit Ansigt med begge sine
Hænder, og det varede længe, inden hun tog dem bort
igjen.
»De græder?« sagde Henriette deltagende, idet hun
bojede sig over hende og lagde sin hvide Haand paa den
ruincenske Fata’s runde Skulder
»Jeg græder ikke,« svarede denne , medens Taarerne
rislede igjennem de tcet sluttede Fingre. Strax derefter
sprang hun pludselig op, tog Hænderne fra Ansigtet, og
idet hun vendte sit blege Ansigt mod Henriette, sagde hun
med kold, tør Stemme: »Det var den sidste Gang, naa-
dige Frue. Jeg er svag; man siger, det er, fordi jeg er«
et Fruentimmer; men man skal faae at vide, at det ikke
er»jsandt. Ved Erindringen om mig skulle Tænderne klapre
i Munden paa mange af dem, som have stødt mig bort ;
med det foragtelige Tilraab: »Gaa, Du er et Fruen- ,
timmer!« Med Forbaudelse skulle de kommetil at tilstaa,
at en fornærmet Kvindes Haand er frygteligere end alle
Mænd i hele Riget. Vcer ikke bange; Madame, hvad jeg
har lovet, vil jeg holde. De har gjort mig forfærde-
lig godt, da de aabnede mine Øjne for, hvorledes jeg:’ blev
««5«Y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
