Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Soiréerne i Arad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
! 303
Hjerte, ikke modstaa at kysse Grevindens Haand. Han var,
aldeles henrykt derover. .
»Aha!« skreg Greven bag ved deres Ryg. »Ere vi
allerede saa vidt? Smukt, meget smukt. Naa, naa, min
unge Ven, bliv kun ikke bange for mig. For Guds Skyld
gjør ikke nogen Ulykke paa Dem selv af Frygt sor mig.
Gud velsigne Deml«
»Jmorgen ville vi aftale Resten. Jeg venter Dem
Klokken et,« hviskede Grevinden til Szilard, »Nu maa
jeg bryde op, Kotillonen beg·ynder.«
»De danser altsaa ikke?« spurgte Greven Szilard.
»Gj«ør det endelig, ellers vil man sige, at De endnu sørget
Gud være lovet, at den gamle Lapuschscha ikke var Deres
Svigerfader, men Hatszegis. Lad ham sørge over ham,
men gaa De hen og dans.« «
’s .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
