- Project Runeberg -  De fattige Rige /
343

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Hvem der kjender Fatia Negra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343

Og hvor meget var hun dog ikke henvist til ham?

Hun vidste allerede, hvorfor man anklagede hendes
Broder, og hun var ikke et Øjeblik iTvivl om, hvad hun
havde at gjøre. Hans Fejl maatte bringes i Orden ved
hendes engleagtige Beredvillighed til- at ofre sig. Hun
maatte anerkjende den forfalskede Haandskrist for at være
ægte, for at være hendes egen. · .

Men faa? Hvad vil der saa ske? Anerkjendelsen af
Underskriften har Følger; hvad vil der udvikle sig af· dem?
Hvad vil Enden derpaa blive?

Hun saae, at hun ikke kunde bede sin Mand om
Noget. Min kunde ved hvert Skridt mærke, at han med
Villie søgte Kiv og Strid og greb ethvert Paaskud til at
holde, sin Kone borte fra sig.» Hertil kom ogsaa endnu
Uheldet iMikada. Ogsaa det var kommet som kaldet, som «
om Baronen havde aftalt med Fatia negra», at denne paa »

den snedigste Maade skulde udplyndre ham 7paa Vejen, for ! «

at der ikke skulde blive ringeste Haab sor hans Hustru, om
at hendes Mand vilde befri hende for de Bekymringer, der
pinte hende tildøde. Baronen fandt formelig Behag ived
Enden af hver Samtale at tilføje, hvorledes Fatia negra
havde berøvet ham alle hans Penge, og at han ikke vidste,
hvorledes han skulde forvinde det Tab.

Den stakkels Frue vandrede ofte hele Dage igjennem
op og ned i Slottets Værelser og paa den engelske Parks
sammenknyttede Veje. Kolde Angstdraaber perlede frem paa
hendes Pande, og hun saae ikke ringeste Udsigt til Frelse.

Det var en fortvivlet Situation, i hvilken man ikke
engang kunde tænke paa at dræbe sig selv og paa den
Maade befri sig.

Thi hun maatte jo leve og tænke efter, for at en
Anden, for hvis Skyld hun frygtede,· kunde blive reddet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:36:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free