Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Den forsvundne Frue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
Maanelyset, Vinduesslojene blev meget stille, næppe hør-
lig aabnede nogle faa Linier, og ud gjennem denne Aab-
ning floj der et sammenrullet Stykke Papir.
Dette lille Brev faldt fra Bastionsgesimsen ned i
Graven; Hr. Gerson krob ned efter det, greb det i Mør-
ket, stak det hurtig i Lommen og vendte tilbage til Præ-
stens Bolig. ·
Han vilde ikke vække Sjælesørgeren, hans egen Vogn
stod der i Gaarden, han tændte dens Lampe for ved dens
Skin at læse det hemmelighedsfulde Brev.
Brevet var skreven paa et udrevet Albumsblad. Han
gjenkjendte de forvirrede Træk som Henriettes Haandskrift,
og i Brevet stod der skreven:
,,Kjære gode Onkel Gerson!
Ved Guds Barmhjertighed, ved min Sjæls himmelske
Ro bønfalder jeg Dem endnu i denne Time — nej ;-
endnu i dette Minut at flygte bort herfra. Gaa tilfods
paa hemmelige Veje — Præsten vil føre Dem; hvis De
ikke vil, at jeg ganske skal miste min Forstand, saa bliv
her ikke længer. —- Jeg er meget Ulykkelig, men jeg vil
blive endnu ulykkeligere, hvis De bliver her. —— Undgaa
os — glem os for bestandig. — Deres Dem elskende ——
hojt agtende, for Dem bedende Veninde, hvem De har an-
taget som Deres Datter —— Henriette.«
Efter at Hr. Gerson havde læst Brevet, var hans
første Tanke kun, dat Henriette havde kaldt ham sin kjære
Onkel. Hun var altsaa ikke vred paa ham. Hun maatte
altsaa dog have havt en anden Grund til at vende om
end den, Hatszegi havde foregivet, nemlig at han havde
( yppet Klammeri. Saa stod altsaa Afregningen med Hats-
zegi tilbage. f« «— —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
