Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Det jagede Vildt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
Men Wamhidy følte den bitre Gift, som var bleven
indpodet ham ved dette ene Ord, rinde gjennem alle sine
Aarer. Flyvestjernen var kun Jlden fra en daarlig bræn-
dende Cigar, som en kæmpemæssig Ryger havde strøget af.
Denne fine Haan forstod kun han selv, hvem den smertede
saa meget.
Og saa blev det Aften, og Himlen var fuld af
Stjerner. Og Szilard begyndte at stirre paa disse Stjerner.
Derover glemte han, at Embedsbyrder trykkede hans Skuldere,
glemte Røverne og Fatia negra og bildte sig ind, at han
under Stjernerne traf paa et Par Øjne, som tilhørte ,,en
Anden«, et Væsen, der var ligesaa fjernt fra Søvn og
Lykke som han selv. Hvor nær havde Tilfældet ikke bragt
dem sammen! Szilard havde kun behøvet at modtage hen-
des Ægtefælles Indbydelse for igjen at have kunnet se
hende ind i Øjet.- Hvad vilde de have sagt hinanden?
Saa ofte der faldt et Stjerneskud, forftyrrede det ham
stedse i hans Sværmeri. Han kunde ikke slaa den Vittig-
hed ud af sit Hoved, at det havde været Ilden af en daar-
lig brændende Cigar, som en eller anden Magnat af him-
melsk Herkomst, maaske Skytten, Zodiacus’ Sportsman, as
Kjedsomhed havde strøget af. «
Natten var helt rolig; man hørte kun Vandets·Susen,
som væltede sig gjennem Møllen, men ikke Møllehjulenes
Klapren. Mølleren var, medens Undersøgelsen stod paa,
gaaet ind til Landsbyen, for at der ikke skulde være nogen
Uindviet i Huset. J hans Stue snorkedePandurerne, hvem
det var tilladt at sove til Klokken to om Natten. Til den
Tid vaagede kun Wamhidy og foruden ham endnu en Pan-
dur, som skulde bevogte de i Kjælderen indespærrede Fanger.
»Gud velsigne Dem!« lød det pludselig sagte, og
Szilard saae ved den opgaaende Maanes Skin en høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
