Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 23. Rædselssynet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 —
fælle. Senere udeblev ogsaa hendes Oventyrligse Visita-
tioner, og hun glemte snart fuldstændig Huset indtil denne
Fortvivlelsens Aften.
Nn dukkede Erindringen om det lille Skovhus op i
hendes Sjæl. Midt i hendes Sjæls Forfærdelse begyndte
efterhaanden det lille Hns med det mosbegroede Tag,
med Døren, som stod aaben Dag og Nat, med de ube-
boede Stuer og med sine Spøgelser at dukke op som et
reddende Asyl. f
Det var det eneste Sted, hvor hun kunde flygte hen;
— hvor hun ikke behøvede at frygte for Spioner, hvor
Ingen vilde søge hende, hvor hun kunde forblive skjult,
og hvorfra hun igjen kunde vende tilbage eller forvilde
sig endnu videre ud i Verden, som Skjæbnen vilde det.
Om Natten er der Ingen i hint Hus, thi den liden-
skabelige Jæger er paa Iagt. Ikke mindre muligt er det,
at han er borte paa Forretninger og bliver borte i flere
Dage. Men selv om han ogsaa var der, og selv om
hun ogsaa traf sammen med ham, skulde hun da genere
sig for den ærværdige gamle Mand? Vilde hun ikke meget
mere i ham finde en naturlig Beskytter, som kunde føre
hende ud af denne Bjerglabyrinth til Klausenburg, til
Banfi-Hulyad eller andetsteds hen? Derfra vilde hun saa ·
gaa til Pest og finde et Asyl i sin Tantes Fru Langai··s
Hus.- . ·
Hun grublede ikke længe derover-, hun greb denne
Tanke som en Ledestjerne fra Himlen og skyndte sig med
at følge den.
( Hun tog sit Schavl om sig, og som om hun vilde
spadsere en Tur, gik hun ned i Parken, ledsaget af sin
Kammerpige. Efter at have gaaet lidt, faldt det hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
