Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at udtrykke sin hurtige Opluen. Dette var den første
Omgørelse, som foretoges af den sammé Mand, der inden
sin Død sagde: „Jag hade i lifvet blott en stor
oforanderlig tanke: att forl^lara hela naturen och
reformera hela verldenu 10). Tidlig læste han sit
Hundred-aars store franske Forfattere, Statsomvæltningens
Forløbere. Voltaire tiltalte ham ikke; des mere henryktes
han af Naturfilosofen Rousseau, om hvem han i sit halvt
i bundet halvt i ubundet Ordlag affattede, Digt
„Passioner na w (skrevet 1782, udgivet 1784) udbryder:
0 Bousseau, Rousseau! sublime, harmoniske, ljufve [liflige]!
Julias, sanningens, sallhetens vise: kanslans [Følelsens] ångel!
Min sjals helgon; omma, heliga tårar varde!“ n)
Den Grundkraft, som laa paa Bunden af Thorilds
Sjæl, og drev ham til Handling, kommer til G-ennembrud
1 samme Digt. Denne Grundkraft var Tørst efter
Sandhed; Sandhed søgte han ærlig hele sit Liv, hvad enten
han saa fandt den, eller, om han fandt den, hvad enten
den svandt for ham igen. „Ingen år något“, skrev han
alt da, „utan genom sanningen af det han år“ ,2). — Et
Ugeblad, som han udgav i nogen Tid 1784, kaldte han
„Den nya granskarenM. I dette kommer meget frisindede,
ja næsten fristatlige, Meninger til Orde. Med Djærvhed
tilraaber han sin Samtid: „I monarkiens blida solsken
åren I alla inslumrade: veklingar [Skrællinger] utan
mandom. De storas, tidens, hofvets eksempel år Er i
stållet for dygd, hoghet, grundsats. Fodde till ett folks
frihet och lycksalighet, fodde till ett folks sjelfmedvetande
[selvbevidste] hoghet, åren I hvar dag fårdige att lemna
[overlade] Er till ett gåckspel [Narrespil] for en enda
menniskas alla mojliga svagheteru 1S). At i øvrigt hans
Blik paa Friheden gaar i samme Retning som hans yndede
franske Forfatteres, kaningen finde underligt. Nydelsen
af menneskelig Lyksalighed er ham Maalet, Forstanden
Midlet, Dyden Grundvolden. „Den estetiska panteismen“u)
kalder Geijer den Gren af hin Filosofi, hvis Ordfører Thorild
er. I sit Ugeskrift, altsaa som 25-aarig, udtaler han sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
