Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inden vi nu tager Afsked med Thorild, maa vi dog først
spørge, hvorledes han stillede sig i folkelig eller
folke-egen (national) Henseende. I denne var han ikke saa
udpræget. Dertil var han som Flertallet af sin Samtid
for meget Verdensborger. Og slaar han en enkelt G-ang
paa den Stræng, viser han sig desuden hildet i Tidens
Fordomme; han gør Udfald mod „vilda ryssar eller
tro-losa danskar" as) paa en Tid (1792), da venskabeligere
Stemninger begyndte at gøre sig gældende mellem
Broder-rigerne, faa Aar efter den sidste lille Krig (1788) imellem
Sverige og Danmark-Norge, som varede kun 1 Maaned,
dog længe nok til at koste i det mindste Danmark 7
Millioner Rigsdaler. I en anden Henseende derimod holder
Thorild paa det folkeegne lige over for det fræmmede;
men Grunden ligger her mer i hans Smag end i hans
Følelse. Det er lige over for Franskheden i den svenske
Literatur. En af denne Literaturs Fræmmeddyrkere
sammenlignede han engang med „en fransysk dank [Praas] i
en svensk homlyktaw 24).
Eejberg derimod var i sin politiske
Forfattervirksomhed fuldt saa meget, eller vel endnu mer Folkemand
(national) end Frihedsmand (liberal) indtil 1789. Denne
Virksomhed havde imidlertid hverken været saa langvarig,
saa omfattende eller saa dyb som Thorilds ovenfor
skildrede. Alt 1784 havde jo denne gennem Udgivelsen af et
Tidskrift søgt at paavirke Almenheden; den 1ste Marts
1787 udgav Hejberg det første Blad af „Bigsdalersedlens
Hændelser" 25), i hvilke han sjælden taler i eget Navn,
men lader Sedlen meddele, hvad der har hændet den hos
de mange ulige Herrer, i hvis Hænder den har været.
Nogle kaldte disse Blade „et politisk Bivejern";
Forfatteren selv foretrak Lignelsen „en politisk Støvekost" 26).
Der gives næsten ikke en Krog, hvor han ikke støver af.
I disse Flyveblades 1ste Del, som udkom samlede 1789,
revser han det for Staten saa uværdige Tallotteri, Misbrug
ved Toldvæsenet, Ulæmper ved Landevejsbommene, de s.
k. „Staaderkongers" (et Slags Politibetjentes) Ufærd, Tryk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
