Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa stor en Skam, som min Hr. Dommer indbilder sig,
og jeg undser mig saa lidet derved, at jeg endog vil
til-staa ham, at jeg endnu i en Ting ligner Bonden, næmlig
deri, at jeg lunter min TUr fort, uden at bekymre mig
om hvad han siger, da jeg ved, at han hværken er min
Forvalter eller Ladefoged44 37). Hejberg var mer
Handlingens end Tankens Mand; i sidste Henseende stod
Thorild højt over ham. Med Hensyn til Tankeretningen
mødes de dog. Begge viser sig paavirkede åf Rousseaus
Lyksalighedslære. Saaledes gentager ogsaa Hejberg den
Mening, at ingen Skabning er bestemt til at være
ulykkelig. 38).
Flere yngre Mænd traadte senere i disse Føreres
Fodspor. Dem er det imidlertid ikke nødvendigt at
skildre saa udførlig som de to nævnte, der allerede var
kendte Forfattere, da de franske Grundsætninger af 1789
fæstede sine første Rødder i nordiske Hjærter.
MaUe Konrad Bruun (f. 1775 f 1826) var endnu
kun Skoledreng, da han, ved at høre tale om, hvad der
skulde blive af ham, udbrød: „O, Moder! det skulde
gøre mig meget ondt, hvis jeg ikke engang skulde komme
til at staa ved Siden af Hejberg.44 Alt 1790 blev han
Student i København og det med Udmærkelse 39). I
øvrigt blev han Hejberg ulig i meget, om de end kom til at
kæmpe for samme Formaal og dele samme Skæbne.
Bedre end nogen anden har Bruun selv skildret sig i en
Samtale med Klavs Favels (f. 1769*1*1822). Denne spurgte
ham ved deres første Møde (1796), „hvor det var muligt,
at en saa bly og stille Yngling som han saa hyppig brugte
Ironieng Vaaben, og udsatte sig derved for en
Miskendelse og et Had, han, uden at svige den gode Sag, godt
kunde undgaa.44 Hertil svarede Bruun, „at hver Gang
han ekspektorerede over de Ting, overkom der ham en
saadan uimodstaaelig Lyst til Spøg og Persifflage, at han
ikke kunde bare sig44 40). Hejbergs, den „strænge
Demokrats44 41), mandige Egenskaber maatte Bruun savne;
derimod havde denne, mer end hin, medfødt Skønhedssans,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
