Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongen er ivrig Modstander af den franske Revolutjon,
Adelen kæmper tildels for dens Grundsætninger, saa vidt
i alt Fald som det gælder Kongedømmets Magt. Men
Kongen maa bukke under i denne Kamp. Gustav HI
saares ved en Adelsmands Skud den 16de Marts 1792 og
udaander den 29de.
Efter Kongens Fald skal hans Morders Skaal være
drukken i ikke mindre end fire jakobinske Klubber. ’**)
Revolutjonære Grundsætninger skal i sær i dette Aar (1792)
have taget et sikkert Fodfæste i manges Sind, mest dog i
de Yngres, men „så bland fralse som 6frSlse“ [saa vel
blandt adelige som blandt uadelige]40B), hvilke traadte
sammen i Klubber. Stemningen havde suget Næring af
Skrifter, saasom Thorilds tidligere nævnte og Kr. F.
Nordenskolds om „Menniskans rattigheter« (1792) 101).’ Den
næredes end videre ved A. G. Silverstolpés „Reflexioner
Sfver frihet och jemnlikhet«,08), og en ikke ringe
Indflydelse paa Kærligheden til politisk Lighed tilskrives de meget
læste tyske Romaner af Miller, Lafontaine og Kotzebue109).
Men den „revolutjonære« Strømning havde sit Udsj»rmg i
de højeste Samfundslag; og — som en svensk
Literatur-historiker siger om dette Slags Smitte — „hvad bofvet gor
fftrut, det g$r hufvudstaden efter, och hvad hufvudstaden
g6r forut, det gbr landorts- [Provins-Jståderna efter, ochi
hvad som ftr modemt i staden, det gor man efter så godt
man ffrrstår i sin oskuld [Uskyldighed] på landet.« uo)
Endog den Mand, som nu fik den største Indflydelse
paa Sveriges Statsstyrelse, var — eller syntes i det
mindste i Førstningen at være — venlig stemt imod den franske
Revolutjons Grundsætninger. Denne Mand var G* A. Beu*
terholm (f. 1756, f 1813), af hvem Formynderregenten,5
Hertug Karl af Sodermanland, næsten fuldstændig lod sig
lede under Kong Gustav IV. Adolfs Mindreaarighed. l£n
Ytring heraf var Trykkefrihedens Udvidelse k den 11te
Juli 1792.
Det var naturligt, at denne saakaldte „hertig Karls
tryckfrihet« hilstes med Glæde, især at Thortid, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
