Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi har set Spiren til den saakaldte
Hdijer-Silfver-stolpeske „Junta" i de Uroligheder, som opstod i Upsala,
da Thorild blev dømt til Landflygtighed. L G. A. Silf
verstolpes Hus levede en halv Tylvt unge Frihedssværmere;
men ogsaa Filosofen Benjamin Hoijer deltog i Livet her,
og har uden Tvivl været den mest overlegne ledende
Aand l7i). Efter disse to Mænd har Juntaen faaetNavn.
Blandt de udmærkede Ynglinger, som sluttede sig til dette
politiske Samfund, var daværende Friherre Hans Hierta.
Yel havde han allerede 1790 forladt Upsala lærde
Højskole efter overstanden Kanslieksamen, men da han fandt
denne utilstrækkelig paa Embedsmandsvejen, vendte han
tilbage nogle Aar efter for at gaa mer til Bunds i
Retsvidenskab og for at høre den yndede Hoijers fllisoflske
Forelæsninger1T1). I Mellemtiden havde han i Stokholm
omgaaets med de revolutjonære Adelsmænd. Ofte var han
Middagsgæst hos sin Slægtning General Pechlin, som blev
holdt for Sjælen i Sammensværgelsen mod Gustav III.
Til dennes Mord havde den da kun 18-aarige Hierta været
Vidne, hvorfor han ogsaa maatte møde til Forhør hos
Politimesteren, den frygtede Liljensparre 17S). Som allerede
omtalt, genlød Upsala næppe et Aar derefter af den unge
„ Jakobins“ Vise om „Byxoraa“, hvis, i øvrigt vel
grovkornede, Skæmt havde vundet endog en Kellgrens Bifald t7i).
Saaledes udrustet med baadeSnille,Kundskab og tidlig vunden
Livserfaring maatte nødvendigvis ogsaa Hierta komme til
at spille en stor Bolle i Juntaen. Om Selskabet end, som
det paastaas m), af og til skejede lidt ud, saa har de
aandelige Spirer, dier nedlagdes, medens man „sjSng
frihets-sånger vid rykande bålar“ og „holl ljungande tal“, dog baaret
saa velsignelsesrige Frugter i Nordens senere politiske
Udvikling, at ej heller disse Frihedssange helt bør glemmes.
Det er imidlertid vanskeligt nu at finde dem; ti paa Grund
af Styrelsens „ Jakobinsnuseri‘i torde man ikke trykke de
egenlig politiske. Og lykkes det i vore Dage at finde en
slig, har man ondt ved at opdage, hvem Forfatteren har
været. Tiden, da en Vise er skreven, kan derimod tit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
