Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men tvivler paa, det var Møjen værdt
endog et Solegrans Lid at tabe
for af en Prins en Fændrik at skabe;
især Erfaring har forhen lært,
at man gemenlig paa sine egne
kan mer i Nød end paa Tysken regne;
og vi desuden har — Gud ske Lov! —
hans Manddom ikke endnu behov“. **•)
Saaledes kunde denne Digter blive ved i et Far hundrede
Vers, og, skønt man ikke kan nægte, at han af og til paa
sin tørre Maade siger noget træffende og vittigt, saa kan
man dog heller ikke undre sig, om Folk til sidst blev
søvnige af hans idelig gentagne: „jeg tror gærne“ . . .;
„men tvivlei paa . . .
Ja. det syntes virkelig, som om Almenheden var
bleven aldeles træt af denne politiske Digtning, hvorved
der skulde tænkes, og som saa let bragte Meningsulighed
ind i Klublivets fredelige Nydelse af Bordets Glæder.
Det faldt meget lettere med den gamle Vise om, at
„.....Held vi fik
ved Kristian og Frederik."
Saaledes sang man i Kongens Klub til Højtiden den 28.
—29. Januar 1799. Kun Begyndelsen røber Tiderne:
„Franskmanden tager gramt afsted
men snart gaar man over til, som Modsætning, at rose
det faderlige Enevælde i TvilliDgriget Danmark-Norge:
„Alting gaar ret og billigt til
og nyttig Frihed man tilstæder.
Ja, vi paaskønne med en Aand:
vi ledes ved en Faderhaand“.
Og denne Fader var den fjollede Kristian Vil. Saaledes
var man blevet blændet af Enekongedømmets Glans, at
man ikke saa, eller lod, som om man ikke saa
Svaghederne paa allerhøjeste Steder. Derimod havde man et
mer aabent Blik for „Skæven i Broderens Øje.“ Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
