- Project Runeberg -  Nordens politiske Digtning 1789-1804 /
195

(1868) [MARC] Author: Fredrik Bajer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lige Liv. Da var det at han, i Stedet for Friheden,
hyldede Sandheden alene uden at lægge Mærke til, at
Frihed er den eneste Vej, som fører til Sandhed. Det er
maaske muligt at paavise næsten det Øjeblik, da Thorilds
Blik omtaagedes lige overfor Friheden. Fra Lybek skrev
han den 3dje April 1794: „En redlig mans princip bor
vara icke Frihet (som år oviss m. m.), utan S a n n i n g.M 859)
Men Sandhed er lige saa uvis som Frihed. Begge findes
lige lidet fuldkomne i denne ufuldkomne Verden.
Dog — lige som Frihed fører til Sandhed, saaledes fører
Sandhed ogsaa til Frihed. En redelig Mands
Grundsætning bør derfor være begge Dele; ti Frihed og Sandhed
er Tvillingbrødre, som gensidig hjælper og
fuldkomme-liggør hinanden. Skilte, forvilder de sig hver i sær.
Derfor har vi den Sorg at se ej heller Thorild holde ud som
Frihedsmand, da Landflygtighedens Banstraale havde ramt
ham. Og 1804 havde han endnu ikke faaet det politiske
Klarsyn tilbage, som han havde mistet ti Aar tidligere.

Fredspaakaldelsen kom Ugeledes stærkt til Orde i
Sange fra de sidste af de Aar, da Frankrige endnu var
Fristat. Bonaparte opstilledes fræmdeles som „Fredsfyrste";
til ham saa man endnu hen som den, der skulde sikre
en varig Verdensfred. Men med England var det
vanskeligt at komme til Bette; og mange andre Riger end dette
led under „Fastlandsspærringen". Det er af Fredssangene
fra disse Aar mærkeligt at se dels, hvor hurtig Danmark
efter Skærtorsdagssl&get 1801 udsonede sig med England,
dels, hvilken Del den franske Legatjonssekretær i
København tog i Fredspaakaldelsen. Baggesens Ven, den
aand-rige Desaugiers *), som siden 1795 havde udfyldt denne

*) F. A. Desaugiers (f. 1767 f 1841) havde siden 1795 været første
franske Legatjonssekretær i København, hvor han opholdt sig

— senere som Konsul — til Slutningen af 1816. Han
indlevede sig meget i danske Forhold, hvilket maaske tildels
fulgte af, at det franske Sendebud, Ghowelle, var saa god en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:08:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fbnpd/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free