Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udenfor samme. Derfor taler jeg om Folket (ikke om
Folkene) i Norden. Yel er det sandt, at Grænserne i
det ydre ikke let lader sig afstikke paa Landkortet, og
at Samkvæmmet mellem Folkets enkelte Grene i flere
Hundredaar har været saa svagt, at den gensidige
For-staaelse derved tit kan være vanskelig nu. Men dette
svækker ikke Paastanden om en fælles nordisk Folkeaan d
og følgelig om et nordisk Folk (samme Folkeaand kan
lige saa lidt tilhøre flere Folk som samme Menneskeaand
flere Mennesker). Hin Indvendiag godtgør kun, at
Nordens Folk endnu ikke er blevet sig sin aandelige Enhed
bevidst; den godtgør kun, at vi endnu er paa Udviklingens
Vej og ikke ved Maalet. Alt maa have sin Tid. Vi har
i forrige Hundredaar set, hvorledes man tit endnu havde
ondt ved at skælne mellem dansk og tysk (fordi den
kongelig danske Stat havde tyske Undersaatter).
Fræm-skridtet til vor Tid viser sig derved, at nu er det danske
sig bevidst som selvstændigt lige over for det tyske. Men
nu staar det tilbage at hævde det nordiske som en
højere Enhed, der er sideordnet (og hverken over- eller
underordnet) det tyske. Om det forestaar vore
Efterkommere en Gang i Tiden at gøre et nyt Fræmskridt: at
gøre det gotiske (eller germaniske) bevidst lige over for
det romanske, — eller maaske senere: at gøre den ariske
(jafetiske, indo-evropæiske) Folkeæt bevidst som aandelig
Enhed lige overfor en anden, — alt dette maa henstaa
som mørke Fræmtidsgaadei, paa hvis Løsning det vilde
være ørkesløst at indlade sig i dette Øjeblik.
Efter at have udviklet, hvilken Mening jeg lægger i
Udtrykket: Nordens folkelige Enhed, maa jeg ogsaa
lidt nærmere dvæle ved: Nordens folkelige Frihed.
For at et myndigt Folk skal kunne virke, frit og kraftig
for sin egen aandelige Fællesudvikling og tillige deltage i
Verdensudviklingen som selvstændigt personligt Led ved
ved Siden af alle de andre Folk, der tilsammen udgør
Menneskeslægten, og ved hvis gensidige Paavirkninger
den Kraft opstaar, som driver hele Verdensudviklingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
