Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er, dr det første Skridt til Klarelsen a£ hvad der hører
til samme Folk.
Da hin Tids ledende Aander saaledes ikke kunde
have nogen klar og levende Folkebevidsthed, da de (som
sagt i denne Afhandlings første Indledningsord) levede
paa Overgangen fra „Samfundets" til „Folkets"
Hundredaar, saa kunde de selvfølgelig ei heller have nogen sikker
Følelse af Folke an svar, den Følelse, som driver et
Folk til at følge sit Kald.
Naar man snarere kan sige, at hin Tids aandelige
Vejbrydere i folkelig Henseende virkede meget til
Vækkelse af Folk emagte n, da har denne noget enestaaende
Kendsgæming sin naturlige eller historiske Grund i den
almindelige Sandhed, at Lidelsen ofte er Fræmskridtets
Moder. Det kongelige Enevældes Tryk eller Udskejelser
vakte Folket af dets Slummer. Men den Folkemagt, som
vaagnede, var kun et Slags Modsætning til Kongemagt og
Adelsvælde, ikke den Magt, et samlet og enigt Folk maa
føle som fri og selvstyrende Personlighed. Det var kun
Magt til Tryk imod Tryk, Magt mod det Onde, derimod
ikke den sande Magtens Fylde, som driver til Virksomhed
for det gode. At dette ikke kunde være anderledes, fulgte
ligefræm af, at den — som ovenfor paavist — ikke havde
sin naturlige Modvægt i Folkeansvarets Følelse. Og sand
Folkefrihed er kun mulig, hvor Magt og Ansvar
holder hinanden i Ligevægt paa ethvert Punkt i
Staten, lige fra dens Overhoved til dens ringeste
Borger.
Baade Ansvar og Magt er nødvendige til
Dannelsen af sand Frihed. De er Frihedssagens to Sider,
ligesom denne og Enhedssagen ovenfor viste sig som
Folkesagens. Da Følelsen for Ansvaret nu fattedes
eller var meget svag, er det naturligt, at Magtfølelsen
udartede til Utaalmodighed mod anderledes tænkende og
troende. Man fulgte i den Henseende kun det stadige
Forbillede i Frankrige, og gjorde stadig efter ligesom i
Drøm, hvad man hist udførte i Daad. Kun sjælden eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>