Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teter Kulilte kan paa denne Maade frembringe tilsyneladende
uforholdsmæssig store Virkninger ved at hæmme Blodets
Iltning. Det Blod, som af hver 100 indaandede Kubikcenti-
meter Ilt optager de 23 å 25, vil ikke kunne optage mere
end halvt saa meget i en Atmosfære, der indeholder blot en
Tusindedel Kulilte. Ja, allerede en Titusindedel er skadelig
og formindsker i følelig Grad Blodets Fornyelsesevne. Der op-
staar, jeg vil just ikke sige Kvælning, men en næsten øje-
blikkelig Blodforgiftning. Kulilten virker direkte paa Blod-
legemerne, gaar i Forbindelse med dem og gør dem uskikkede
til at vedligeholde Livet 2: Hæmatosen eller Omdannelsen af
det mørke, venøse, kulsyreholdige Blod til lyst, arteriøst, ilt-
rigt Blod gaar i Staa, og i Løbet af tre Minuter indtræder
Døden. Kredsløbet standser, det mørke, venøse Blod fylder
baade Pulsaarer og Blodaarer, og de venøse Kar, især i Hjær-
nen, tilstoppes. Hjærnesubstansen bliver bedækket med Pletter,
Tungeroden, Svælget, Luftrøret og dets Forgreninger bliver
mørkerøde, og snart antager hele Kadaveret en karakteristisk
violet Farve, som hidrører fra Blodcirkulationens Ophør.
»Men, mine Herrer, det er ikke alene Kuliltens direkte
skadelige Virkninger, vi har at frygte. Dens blotte Tilbøje-
lighed til at absorbere Ilten vilde allerede være nok til at
hidføre de skæbnesvangreste Virkninger. Lad os borttage —
hvad siger jeg: borttage! — nej, lad os blot formindske Luf-
tens IItmængde, og hele Menneskeheden er Dødsens. De ken-
der vistnok Alle en af disse utallige Historier, der er os
overleverede fra barbariske Tider, da Menneskene under lov-
lige Former myrdede hverandre og gav til Paaskud, at deres
militære Ære og Patriotisme krævede det. Det er en lille
Zpisode af en af Englændernes Krige i Indien i det nittende
Aarhundrede. Tillad mig at fortælle Dem den.
»Hundrede og seks og fyrretyve engelske Krigsfanger var
blevne indespærrede i et Rum, »den sorte Hule«, som ikke
havde anden Luftaabning end to smaa Vinduer, der vendte
ud til en Korridor. Den første Virkning, disse Ulyksalige
følte, var en voldsom og uafbrudt Sved, derpaa fulgte en
utaalelig Tørst, og snart kunde de næsten ikke aande. De
forsøgte flere Udveje for at bøde paa Rummets Snæverhed
og skaffe sig Luft. De tog deres Klæder af, satte Luften i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
