- Project Runeberg -  Verdens undergang /
65

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MØDET I DET FRANSKE INSTITUT, 65

fantastiske Dans, indtil alle Væsner midt i den vildeste Sara-
bande og den utroligste Sanserus, følende sig som Guder,
døde af Nerveslag. Alverden vilde dø under Skoggerlatter —

kan man tænke sig en mere tragisk Slutning?«

»Ja, der kan tænkes mange Muligheder,« svarede Akade-
miets Sekretær. »Hvad jeg før sagde om en Verdensbrand,
der kunde blive Følgen af Sammenstødet, refererede sig jo
til et lige mod Jorden rettet Stød af en Komet som den fra
1811. Den, som nu truer os, er ikke saa kolossal, og dens
Stød mod Jorden vil ikke blive et Front- men et Sidestød.
Ligesom de Astronomer, der før har talt fra denne Plads,
hælder jeg derfor til den Anskuelse, at vi i dette Tilfælde
kun oplever et glimrende Fyrværkeri.

»Lad mig endnu kun tilføje, at der vilde kunne frem-
komme ganske uventede kemiske Fænomener. Alle véd .jo
f. Eks., at Ild og Vand ligner hinanden: Brint, som brænder,
idet den gaar i Forbindelse med Ilt, og Brint, som er gaaet
i Forbindelse med Ilt, det er nærbeslægtede Fænomener.
Vandet i Have, Søer og Floder er sammensat af to Rumfang
Brint og et Rumfang Ilt. I vor Planets Tilblivelsesperiode var
alt dette Vand Ild. Og det vilde kunne vende tilbage til sin
gamle Tilstand, hvis de magnetiske Jærnmasser i en Komet-
kærne ved en Art Elektrolyse atter dekomponerede det og
udskilte de brændende Brintmolekyler. Alle Have vilde da
komme i Brand, og . ..«

I dette Øjeblik kom en ung Pige fra Telefonvæsnets Cen-
tralkontor ind igennem en Sidedør og ilede, ledsaget af en
af de tjenstgørende, tamme Aber, som et Lyn til Præsidentens
Bord for at levere en stor, firkantet Konvolut i hans egne
Hænder. Han aabnede den straks og oplæste den Depeche,
den indeholdt, og som kun bestod af disse faa Ord:

»Beboerne paa Mars sender fotofonisk Budskab.
»Vil blive udtydet paa et Par Timer.«

Flammarion: Verdens Undergang. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free