Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 HVORLEDES VERDEN VIL ENDE.
»Mine Damer og Herrer!
»Det er min Agt at gøre Rede for en Theori, som staar i
diametral Modstrid med den, min kære og højtærede Kollega
nys har fremsat. Ogsaa jeg vil basere den paa Kendsgerninger,
der er vundne ad Iagttagelsens Vej, og paa en ikke mindre
strængt gennemført Slutningsrække.
>Ja, mine Herrer, mit Resultat er det slik modsatte ...«
Taleren, som var begavet med et meget skarpt Syn, lagde
Mærke til, at alle Ansigter formørkedes ved disse Ord.
»Nej, De misforstaar mig,« skyndte han sig at tilføje;
»naar jeg siger »modsat«, tænker jeg ikke paa Længden af
det Tidsrum, Naturen har indrømmet Menneskeheden at leve
i, men kun påa den Maade, hvorpaa Verden engang vil gaa
til Grunde. Jeg tror ogsaa paa en Fremtid af flere Millioner
Aar.
»Men i Stedet for, som den foregaaende Taler, at anse
vore Fastlande for bestemte til lidt efter lidt at forsvinde
under Vandet, der til Slutning skulde oversvømme Alt, mener
jeg tværtimod, at vor Jord er bestemt til at dø af Tørke.
»Imod de for et Øjeblik siden anførte Bevisgrunde kunde
jeg vel sætte den Kendsgerning, at det paa mange Punkter
af Jordens Overflade ingenlunde er Havet, der vinder Magt
over det faste Land, men tværtimod dette, som fortrænger
det flydende Element, dels ved Sandets Hjælp, der danner
Dyner og Revler, dels ved den Landtilvækst, der skyldes
Flodernes Aflejringer. Men jeg vil ikke begynde paa en
Sammenligning mellem Havels og Landjordens hinanden be-
kæmpende Kræfter — en saadan Diskussion kunde let føre
os for vidt. Jeg vil kun henlede mine Tilhøreres Opmærk-
somhed paa en meget interessant geologisk Kendsgerning,
den nemlig, at Mængden af det Vand, der eksisterer paa
Jorden, aftager gradvis fra Aarhundrede til Aarhundrede.
Der vil komme en Dag, da der ikke mere findes Have, eller
Skyer, eller Regn, eller Kilder, kort sagt, intet Vand, og da
Plantelivet saavel som Dyrelivet maa omkomme, ikke ved
Drukning i en Syndflod, men af Mangel paa Vand.
»Det er uomtvisteligt, at Vandet aftager paa Jordens Over-
flade. Jeg behøver ikke at hente mine Eksempler langvejsfra;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>