Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
…
FT)
HVORLEDES VERDEN VIL ENDE.
»Direktøren for Observatoriet i Paris ytrede, at han ikke
troede paa de første Dødsmaader, og at Sammenstødet med
Kometen efter hans Anskuelse vil være næsten uskadeligt.
Jeg er af ganske samme Mening; men jeg tager ikke i Be-
lænkning at gaa endnu videre, thi efter at jeg med største
Opmærksomhed har fulgt mine udmærkede Kollegers lærde
Foredrag, maa jeg bekende, at jeg heller ikke kan fæste Lid
lil de tre sidste Dødsmaader.
»Mine Damer,« vedblev Astronomen, »De véd jo lige saa
vel som vi Mænd, al Intet er evigt. Alt veksler og forvandles
i Naturens uendelig rige Skød. Foraarets Knopper udfolder
sig lil Blomster, Blomsterne bliver til Frugter, Menneske-
slægter følger efter hinanden i uafbrudt Række, og Livet
fuldbyrder sit Værk. Den Verden, hvori vi lever, maa altsaa
finde sin Afslutning, som den har havt sin Begyndelse. Men
saa vidt jeg kan skønne, er det hverken Kometen, eller Van-
det, eller Manglen paa Vand, der bliver Aarsag til dens
Dødskamp. Hele Gaadens Løsning ligger efter min Mening i
det sidste Ord, hvormed vor elskværdige Kollega, Direktricen
for Beregningsburcauet, sluttede sit interessante Foredrag:
»Ja, Solen, af den afhænger Alt!
»Det jordiske Liv bæres helt og holdent af Solens Straaler.
»Bæres«, siger jeg —: det er ikke Andet end en Omdannelse
af Solvarmen. Det er Solen, som holder Vandet i flydende og
Luften i luftformig Tilstand; uden den vilde alt stivne og dø.
Det er Solen, som bringer Dampen til at stige op fra Havene,
Søerne, Floderne og den fugtige Jord; som danner Skyer og
Taage, lader Vindene rejse sig, Regnen styrte ned og styrer
Vandets frugtbargørende Kredsløb. Det er takket være dens
Lys og Varme, at Planterne kan optage det Kulstof, der
indeholdes i Luftens Kulsyre: for at skille Ilten fra Kulstoffet
og bemægtige sig det sidste maa Planten udføre et uhyre
stort Arbejde. Den Friskhed, vi nyder i Skovene, skyldes
ikke alene det tætte Løvværks kølige Skygger, men ogsaa
Forvandlingen af Solvarme til negativt Arbejde. Brændet, som
opvarmer vore Kaminer, tilbagegiver kun den Solvarme, der
er bleven magasineret i det, og naar vi brænder Gas eller
Stenkul, sætter vi kun de Solstraaler i Frihed, som for Mil-
lioner Aar siden er blevne indfangede af Primærtidens Bregne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>