Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 ÆLDRE SPAADOMME OM VERDENS UNDERGANG.
hinanden. Men de Svøbeslag, hvormed Himlen tugtede, med-
førte dog til sidst et Glimt af sund Fornuft. Biskopperne
forsamlede sig og tog det Løfte af de Troende, at der ikke
maatte fejdes i fire Dage om Ugen, fra Onsdag Aften til
Mandag Morgen, og Kejser Konrad II (4 1039) gjorde denne
Vedtægt til en Rigslov. Man kaldte det Treuga Dei, Gudsfred.
At en saa ynkelig Verden snart maatte gaa til Grunde var
i denne frygtelige Periode paa en Gang Menneskehedens Haab
og dens Skræk.
Imidlertid, Aar 1000 forløb som alle de foregaaende Aar,
og Verden vedblev at eksistere. Skulde Profeterne dog have
laget fejl? Tusinde Aars Kristendom — maatte det ikke
snarere føre til Aar 1033? Man ventede, man haabede. Men
netop i dette Aar, den 29. Juni 1033, indtraf der en stor
Solformørkelse. »Lysets Stjærne fik en Farve som Safran;
naar Menneskene betragtede hverandre, saa” de, at de var
blege som Dødninger. Alle Genstande fik et gustent Skær;
Rædsel betog alle Hjærler, og man ventede en almindelig
Katastrofe . ..« Verdens Undergang blev det dog ikke.
Det er denne kritiske Periode, vi har at takke for Op-
førelsen af de præglige Domkirker, som har trodset Tidens
Tand og været Genstand for Beundring gennem mange Aar-
hundreder. Umaadelige Gaver var strømmede ind i Gejstlig-
hedens Kasser, og ved Legater og Arv blev de bestandig
rigere. En ny Dag begyndte at gry. »Efter Aar 1000,« be-
retter Raoul Glaber, »blev næsten overalt i Verden de hellige
Basilika’er ombyggede helt fra Grunden, især i Italien og
Gallien, og det skønt de fleste af dem endnu var saa solide,
at de ikke trængte til Reparationer. Men de kristne Folke-
slag syntes at kappes med hverandre om at opføre de pragt-
fuldeste Kirker, Man skulde næsten have troet, at hele Ver-
den efter fælles Overenskomst rystede de gamle Oldtidspjalter
af sig for at iføre sig det hvide Skrud. De Troende lod sig
ikke nøje med at genopbygge næsten alle Domkirker; de for-
skønnede ogsaa alle Kloste, der var indviede til forskellige
Hetlgener, ja endog Landsbyernes Kapeller.«
Aar 1000 og det ellevte Aarhundrede var ligesom sine For-
gængere blevet et Bytte for den Alt opslugende Tid. Men
hvilke Trængsler havde den kristne Kirke ikke været stedt i!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
