Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
STADIER I FREMTIDENS KULTUR.
med Atlanterhavet, havde overflødiggjort den lange Omvej
gennem Strædet ved Gibraltar. Endvidere ilede Tog, drevne
af komprimeret Luft, stadig frem og tilbage i den store me-
talliske Rørledning mellem den Iberiske Republik (tidligere
Spanien og Portugal) og Vestalgier (tidligere Marokko). Paris
og Chicago havde nu ni Millioner Indbyggere hver, London
ti, New-York tolv. Paris havde bevaret sin ældgamle Til-
bøjelighed til at udvide sig mod Vest og naaede nu ud forbi
St Germain. Kun Ruinerne af nogle gamle Bygninger og
Monumenter mindede endnu om det nittende og tyvende Aar-
hundredes Paris. For blot at nævne nogle enkelte Træk af
Paris’ Fysiognomi i disse sene Tider: Byen var oplyst, fra
Mørket faldt paa, af hundrede kunstige »Maaner«, 9: elek-
triske Fyr, som brændte paa Toppen af tusind Meter høje
Taarne. De rygende Skorstene var forsvundne; den Varme,
man skulde bruge, laante man fra selve Jordens glødende
Indre, eller frembragte den ved Omdannelse af Elektricitet.
Da Luftsejladsen havde fortrængt den barbariske Oldtids
primitive Vogne, var Gaderne, trods den uhyre Færdsel, ikke
farlige at passere, og Regn eller Smuds generede ikke Fod-
gængerne, thi faldt der blot et Par Draaber, blev straks Halv-
lage af tykt Glas, hvori var indsmeltet et Metaltraads Net,
sænkede ned over Fortovene. De tidligere Tiders Millioner af
Paraplyer blev saaledes erstattede af en eneste og langt be-
kvemmere. Kort sagt, hvad vi nu kalde Civilisation, var kun
for Barbari al regne i Sammenligning med den høje Udvik-
ling, det efter vor Tidsalder forløbne Tusindaar havde bragt.
Alle store Byer var voksede paa det aabne Lands Bekost-
ning. Jordens Dyrkning krævede nu store, ved Elektricitet
drevne Fabrikker. Vandfald og Ebbe og Flod maatte afgive
deres bevægende Kraft, som i Form af Elektricitet lededes
hen til fjærne Steder for dér atter at omdannes til Lys. So-
lens Straaler kunde opfanges og magasineres om Sommeren
for paany at spredes ud om Vinteren; derfor var der heller
ikke nu nogen synderlig Forskel paa Aarstiderne, saa meget
mere som den indre Jordvarme, der syntes uudtømmelig,
gennem Brønde af umaadelig Dybde bragte Varme op til
Overfladen.
Nu kunde alle Jordens Beboere tale sammen i Telefon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>