- Project Runeberg -  Verdens undergang /
213

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GUDER PAA JORDEN. 213

Medens vor Planet i umaadelig lange Tidsrum undergik
den ene Forvandling efter den anden, vedblev Menneskeheden
i Kraft af hin højeste Fremskridtets Lov at stige opad. Lige
fra Livets første Rørelser paa Jorden og indtil den Dag,
da Betingelserne for dens Beboelighed begyndte at aftage,
havde alle levende Væsner udviklet sig i Skønhed, Rigdom
paa Organer og aandelig Fuldkommenhed. Det jordiske Livs
Træ, hvis første Spirer maa søges i de rudimentære, hoved-
løse, blinde, døve, stumme og næsten fuldstændig følesløse
Urdyr, havde udfoldet sig i Dagens Lys, lidt efter lidt er-
hvervet sig de vidunderligste Sanseorganer og endelig naaet
sit Højdepunkt i Mennesket. Og Mennesket havde saa selv
udviklet sig videre Aarhundrede efter Aarhundrede og lang-
somt tilbagelagt Trinrækken fra den primitive Vilde, der var
den omgivende Naturs Slave, til det ophøjede Væsen, som
ved sin Intelligens beherskede Verden og omskabte Jorden til
et Paradis, hvori æsthetiske, videnskabelige og materielle
Nydelser var de lykkelige Slægters daglige Lod.

Videnskaben havde givet vor Klode en ny og forklaret
Skikkelse. Dens Beboere levede nu endelig som sande Ver-
densborgere, der var sig bevidste, at Himmelrummet og dets
Kloder var deres store Fædreland. Fysiken og Kemien havde
gjort lige saa store Fremskridt som Astronomien. Industrien
havde overalt erstattet Haandarbejdets Trældom med auto-
matiske Maskiner. Kunsten havde givet Menneskenes ædleste
Forestillinger det mest ideelle Udtryk.

Vort Nervesystem havde udviklet sig i en forbausende
Grad. De seks tidligere Sanser: Synet, Hørelsen, Lugten,
Smagen, Følelsen og Forplantningssansen havde efterhaanden
hævet sig op fra de oprindelige, plumpe Fornemmelsers
Standpunkt til en overordentlig Finhed. Ved Udforskningen
af de levende Væseners elektriske Egenskaber, havde en sy-
vende, den elektriske, Sans saa at sige dannet sig uaf-
hængig af de øvrige, og enhver Mand og Kvinde besad den

Zyne — mer eller mindre kraftig og virksom efter Vedkom-
mendes Temperament — at udøve en Tiltrækning eller Fra-

stødning paa andre, saavel levende som livløse Legemer.
Men den Sans, der beherskede alle de andre og spillede Ho-
vedrollen i Menneskenes indbyrdes Samkvem, var dog sik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free