Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDER PAA JORDEN. 219
et Smil tilbage paa deres Stammefædres barnagtige Ærgær-
righed i hine Tider, da det ikke kom an paa først og frem-
mest at være en Personlighed, men blot paa at blive »Noget«:
Deputeret, Medlem af Akademiet, General, Minister, Biskop,
Direktør for Dit eller Dat, Storkors af en eller anden pæn
Orden etc., og da man kæmpede saa feberagtigt om lutter
Skin og Skygge. De havde endelig indset, al Lykken er at
søge i Aandens Verden; at Forskningen tilfredsstiller Sjælens
dybeste Trang; at Kærligheden er Hjærternes Sol, og at
Livets Korthed bør afholde os fra at skænke den ydre Skal
større Opmærksomhed, end den fortjener. Og Alle var lykke-
lige, frit tænkende Væsener, der ikke brød sig om det Mam-
mon, vi dog maa lade blive tilbage paa Jorden. —
Kvinderne havde naaet en fuldendt Skønhed. Deres Vækst
var fin og slank, helt ulig de græske Antikers robuste For-
mer. Deres Hud var af en gennemsigtig Hvidhed, deres Øjne
klare og drømmende; det lange, silkeaglige Haar var ikke
mere enten mørkt eller blondt, som nu, men disse Nuancer
var i Tidens Løb smeltede sammen til en rødlig, kastanje-
brun Farve, der spillede i alle en prægtig Solnedgangs varme
Toner. Fortidens dyriske Kæbeparti var aftaget betydelig i
Omfang og idealiseret til en lille bitte Mund, — og naar man
betragtede disse skinnende Perlerader mellem skære, rosen-
røde Læber, kunde man ikke fatte, hvorledes Elskeren i den
graa Oldtid havde kunnet kysse sin Elskerindes Mund med
saa stor Lidenskab. I den kvindelige Sjæl havde Følelsen
endnu stadig Overvægten over den kolde Forstand, og Kvin-
dens Nerver havde beholdt deres mærkelige Evne til spon-
tan Virksomhed; men ingen Sinde havde Kvinden ophørt at
tænke lidt anderledes end Manden; hun havde bibeholdt sin
haardnakkede Vedhængen ved visse Indtryk og Ideer. Dog,
hendes Væsens Helhed var nu saa fuldkommengjort, og hendes
Hjærte rummede saa megen Selvfornægtelse, Hengivelsé og
Godhed, at man intet yderligere Fremskridt - savnede: hun
var selve Lykkens Højdepunkt i al Evighed. Maaske kunde
den unge Pige lignes ved en alt for hurtig udsprungen Blomst;
thi den i Aartusinders Løb foregaaede Nerveudvikling havde
gjort Sanseindtrykkene saa livlige og saa mangfoldige, "at
Livets lange Dag hverken havde Morgenens Dæmring eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
