Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(;
GUDER PAA JORDEN. 227
Forsknings Følgeslutninger. Snarer var der stillet for os i
det uendelige Rum; tusinde Ulykker kunde ramme os: Ko-
meter, mørke eller brændende Himmellegemer, Stjernetaager
etc. havde kunnet tilintetgøre os ved Sammenstød; men vor
Planet skulde ikke dø en voldsom Død. Alderdommen ventede
ogsaa den, som den venter alle levende Væsener. Og den
ældedes hurtigere end Solen; den tabte sine Betingelser for
at huse organisk Liv, længe før vor Centralklode tabte sin
Varme og sit Lys.
I umaadelige Tidsrum havde den straalet i Livets Pragt,
havde udført sin Stemme i Verdensklodernes Kor og paa sin
Overflade baaret en Menneskehed, som ved sin Intelligens
havde besejret Naturens blinde Kræfter. Men da omgav ogsaa
en livsvækkende Atmosfære dens Riger og Lande som en
skærmende Helgenglorie, i hvis Skød Livets lange Dag hen-
gled under Lyst og Leg. Et af Naturens vigtigste StofTer,
Vandet, dannede Grundlaget for det organiske Liv paa Jor-
den. Dette Stof havde fra første Færd udgjort Hovedbestand-
delen af alle Plante-, Dyre- og Menneskelegemer; det repræ-
senterede det virksomme Princip i det atmosfæriske Kredsløb;
det gav Klimater og Aarstider deres egentlige organiske
Karakter; det herskede som en Dronning over Naturens Rige
påa Jorden.
Fra Aarhundrede til Aarhundrede var Vandmængden af-
tagen saavel i Have og Floder som i Atmosfæren. En Del af
Regnvandet var blevet absorberet af Jordbunden og kunde
ikke mere vende tilbage til Havet, idet det, i Stedet for at
glide ned over uigennemtrængelige Lag og danne enten Kilder
eller underjordiske og undersøiske Vandløb, var sivet ned i
store Dybder og lidt efter lidt havde fyldt alle Hulrum og
Sprækker og mættet Fjældmasserne i de dybeste Afgrunde.
Saa længe Klodens egen indre Varme endnu var høj nok til
at hindre Vandets fortsatte Nedsynken ved at forvandle det
til Damp, vedblev Vandmængden paa Overfladen at være be-
tydelig. Men de Tider kom, da den indre Varme var fuld-
stændig forsvunden, udstraalet i Rummet, og da gaves der
ikke længere nogen Modstand imod, at Vandet sivede ned i
de største Dybder og gennemtrængte de porøse Masser. Følge-
lig formindskedes Vandene paa Overfladen; de gik i For-
Tor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
