Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 OMEGAR.
vilde det kun have været et Foster af hans egen Fantasi;
thi i Millioner af Aar havde Havet rullet sine Bølger over
disse Steder. Kun i dunkle Sagn dæmrede endnu Mindet om
hin Oldtid, takket være Bogtrykkerkunsten, der havde fore-
viget Historiens Hovedtræk. Men selv disse Overleveringer
var usikre og ofte misvisende. For Paris’ Vedkommende f. Eks.
havde Annalerne kun opbevaret nogle Spor af en Søstad
ved Navn Paris —; de Aartusinder, denne By havde været
Frankrigs Hovedstad, havde ingen som helst Erindring efter-
ladt. Navne, der synes os uforgængelige, som Jesus, Moses,
Konfutsius, Platon, Mahomed, Alexander, Cæsar, Karl den
Store og Napoleon, — eller Frankrig, England, Europa, Ame-
rika, havde heller ikke kunnet modstaa Tidens Tand; ogsaa
de var glemte. Af Kunst var der vel skønne Fortidsminder
tilbage; men disse var dog højst et Par Millioner Aar gamle,
og intet Værk vidnede om det kunstneriske Standpunkt i vor
Tid, Menneskeslægtens Barndomsaar. Vor Planet kunde lige
saa gærne have været beboet af flere Racer, den ene efter
den anden, og adskilte ved mellemliggende Syndfloder, eller
fremgaaede af nye Skabelsesakter. —
Omegar var standset i et Galeri, hvor der hang gamle
Malerier fra tidligere Aarhundreder, og betragtede nogle Bil-
leder, der forestillede store, forsvundne Byer. Det eneste, som
skrev sig fra det fordums Europa, forestillede en Udsigt over
en mægtig Stad, som laa paa et langt ud i Havet ragende
Forbjærg. Paa dettes Top hævede sig et astronomisk Tempel,
og i Luften vrimlede det af Skruevinger, som fløj frem og
tilbage mellem Terrasserne paa Taarntinderne, Uhyre store
Skibe gyngede paa Havet. Det var Paris fra det 170. Aar-
hundrede efter Kristus, svarende til det 157. Aarhundrede af
den anden astronomiske Æra. Det var Byen Paris i dens
sidste Skikkelse, forinden den blev endelig opslugt af Oceanet.
Endog det Navn, den da bar, var ikke længere »Paris«, thi
Ordene veksler som Væsener og Ting. Til begge Sider hang
andre Billeder, som forestillede store Byer fra en mindre
fjærn Fortid, Byer, som havde pranget påa Amerikas, Austra-
liens eller Asiens Jordbund, og senere i de Lande, der var
dukkede op af Havet. Og saaledes gav dette Museum en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
