Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 EVA.
Den unge Mand var knælet ned ved Siden af den Døde
og havde taget hendes slappe Haand. Hun knælede ved hans
Side, og begge de Unge laa hensunkne i taus Bøn.
Han bøjede sig blidt henimod den unge Pige; hans Kind
berørte hendes, og han slap den Dødes Haand.
Eva for sammen. »Nej!« hviskede hun.
Men pludselig sprang Omegar forfærdet op og stirrede
skrækslagen paa den Døde, der var kommen til Live. Hun
havde trukket den Haand, han nys holdt, til sig, aabnede
Øjnene og gjorde en Bevægelse. Saa fæstede hun sit Blik
påa dem.
»Jeg havde en underlig Drøm,« sagde hun uden at synes
overrasket ved at se Omegar. »Giv Agt, mine Børn, og se,
se dér, hvad jeg saa” i min Drøm.«
Hun strakte Haanden ud og pegede op mod Planeten
Jupiter, som i al sin Pragt straalede paa Himlen.
Og hun gav dem Evnen til at se med sit eget forklarede
Syn.
Thi medens de stod og betragtede Stjærnen, var det dem,
som om den kom nærmere og nærmere og voksede ud
over alle Grænser, indtil den havde indtaget det omgivende
Polarlandskabs Plads og udbredt hele sin mægtige Flade for
deres beundrende Blikke.
Uhyre Have saa de, bedækkede med Skibe. Sværme af
Luftbaade gled hid og did mellem Skyerne. Langs Havbred-
derne og ved de store Floders Mundinger herskede der over-
alt en vidunderlig Aktivitet. Glimrende Stæder kom til Syne,
befolkede med en talløs, mylrende Mængde. Enkelthederne i
disse Boliger kunde man ikke skælne, lige saa lidt som
Formen af de nye Væsener; men man anede, at der hisset
færdedes en Menneskehed, vidt forskellig fra vor, præget af
den ejendommelige Natur, i hvis Skød den levede, med andre
Organer, andre Sanser end vore; og man anede tillige, at
Jupiter var en vidunderlig Verden og langt fuldkomnere end
Jorden.
»Se, dér skulle vi være i Morgen,« sagde Evas Moder, »og
dér skulle vi genfinde alle de Mennesker, der har levet paa
Jorden, men omdannede og fuldkommengjorte. Jupiter har
taget Arv efter denne Klode. Vor Verden har fuldbyrdet sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
