Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 DEN SIDSTE DAG.
Afbillede af den usynlige, ufattelige Almagt, — den udgaar
som Straaler i Mørket fra det uudgrundelige Mysterium. «
Saaledes drøftede disse to sidste Repræsentanter for Men-
neskeheden endnu i vor Verdens ellevte Time de store Pro-
blemer, der til alle Tider har ægget Menneskenes Videbegær.
De havde atter fattet Mod til at leve og Haab om et Hinsides,
et Haab, der endnu paa Gravens Rand fyldte deres Hjærter
med sit straalende, uudslukkelige Lys. Det var deres sande
Sol. Den anden, den gule Kugle paa Himlen, skinnede be-
standig og varmede endnu noget. De begyndte at tro, at et
langt Liv var dem heskaaret. Deres Tjeneres ivrige Anstren-
gelser holdt Vandcirkulationen og Næringsstof-Uddragningen
i Gang, og Intet varslede, at Jordens Endeligt var nær fore-
staaende.
Men da skete det en Dag, at Mekanismen til Trods for sin
vidunderlig sindrige Indretning gik i Staa. Endog de under-
jordiske Vande hørte op at rinde. Jordbunden var frossen
til Is i stor Dybde. Solens Straaler opvarmede vel endnu
Luften under Husenes Glastage, men ingen Plante kunde leve
mere: Vandet manglede.
Alle Videnskabens og Industriens forenede Anstrengelser
havde ikke kunnet give selve Luften nærende Egenskaber,
saaledes som Atmosfæren paa visse andre beboede Kloder
har dem fra Naturens Haand. Den menneskelige Organisme
krævede bestandig Erstatning for de forbrugte Stoffer, og
hidtil var det, som vi har set, lykkedes at tilvejebringe denne
Erstatning fra Planterne og Vandet. Men nu var alle Kilder
udtørrede, og den laverestaaende Menneskerace, der i den
sidste Tid under Omegars Ledelse havde passet de kunstige
Maskiner, uddøde i Løbet af faa Dage.
Jorden var dødsdømt.
Men det sidste Menneskepar, som til alle Sider saa’ sig
omgivet af uovervindelige Vanskeligheder og selv maatte er-
kende, at Kampen var unyttig, kunde dog ikke resignere og
roligt oppebie Døden. Tidligere, før de kendte hinanden,
havde hver af dem for sig ventet den uden Frygt. Men nu
vilde baade han og hun kæmpe til det Sidste med den ubøn-
hørlige Skæbne om sin Elskedes Liv. Den blotte Tanke, at
se Omegar ligge livløs foran sig, vakte hos Eva en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
