Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 DEN SIDSTE DAG.
sidst laa den atter forladt og glemt i et øde Land. Den var
det eneste Mindesmærke fra Menneskehedens første Tider,
som endnu eksisterede, og det havde den sin simple, geome-
triske Form at takke for.
»Lad os hvile os her,« sagde Eva med et resigneret Smil.
>»Vi skal jo dog dø — og hvem skal ikke det en Gang! —
men saa vil jeg dø fredeligt i dine Arme.«
De fandt en Fordybning i et af Stentrinene, hvor en smal,
mørk Gang, der førte ind i Pyramidens hemmelighedsfulde
Indre, udmundede, og satte sig tæt op mod hinanden med
det uendelige, stjærnefyldte Rum foran sig. Den unge Kvinde
krøb skælvende sammen, knugede sin Lidelsesfælle i sine
Årme og ophød al sin Energi for endnu en Stund at mod-
staa den gennemisnende Kulde. Han havde lagt hendes Hoved
ved sit Hjærte og søgte at varme hende med sine Kys.
»Jeg elsker dig, og jeg maa dø,« sagde hun, »Dog nej, du
sagde det jo før — vi skal ikke dø. Ser du ikke Stjærnen,
som vinker os?«
I dette Øjeblik hørte de bagved sig en sagte Støj, som naar
en svag Luftning sætter Løvet i Bevægelse; den udgik fra
Kheops” Grav. Gysende vendte de sig ved en fælles Tilskyn-
delse om imod den Kant, hvorfra Lyden kom. En hvid
Taageskikkelse, der syntes selv at udstraale Lys — thi Natten
var mørk, og Maanen stod ikke paa Himlen —, gled ud af
Gravkamrels Port og standsede tæt foran dem.
>»Frygter ikke,« sagde den, »jeg kommer for at modtage
Eder. Nej, du havde Ret: I skulle ikke dø. Ingen er nogen
Sinde død helt. Tiden ruller ud i Evigheden; men Evigheden
bestaar.
»Jeg var Kheops, Ægyptens Konge, og herskede her i denne
Verdens Barndomstid. Siden har jeg udsonet, hvad jeg for-
brød, i mange trælbundne Tilværelser paa denne Jord. Men
da min Sjæl havde gjort sig fortjent til Udødelighed, forlod
den Jorden og boede paa de andre Kloder, der kredse om
Eders Sol, Saturn, Neptun, Mars, hver til sin Tid. Ogsaa til
andre, fjærnere Verdener, som I Intet vide om, søgte den hen.
Nu er Jupiter min Bolig. Medens Jordens Menneskehed stod
højest, var hin Klode ubeboelig for Fornuftvæsener; den var
i sin Verden. Nu er det den, som tager alt i Arv, hvad Eders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
