Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EPILOG:
EFTER JORDELIVETS"OPHØR:
er
»Og Engelen ... opløftede sin Haand
»til Himmelen og svor ved Den, som
) »lever i al Evighed..., at der ikke
== »mere skal gives nøgen Tid.«
JoH. ÅABENBARING, X, 5, 6.
De nys skildrede Begivenheder foregik, som Læseren vil
vide, ti Millioner Aar efter den Tidsalder, hvori vi lever.
Endnu i tyve Millioner Aar udsendte Solen sit Lys, og Jupiter
og Saturn var Sædet for blomstrende Samfund af Fornuft-
væsener. Men Jorden var og blev død. Den fortsatte sit Løb
gennem Rummet; men dens Overflade var kun en skummel
Kirkegaard, hvor ingen Fugl lod sin Sang høre, En evig
Stilhed hvilede over den hedengangne Menneskeheds Grave.
Dens Historie var henvejret og glemt, som den Røg der for-
svinder i Luften.
Og intet Erindringstegn, ingen Mindesten betegnede i Him-
melrummets Afgrund det Sted, hvor vor stakkels Klode havde
draget sit sidste Suk.
Tiderne gik, Millioner af Aar randt hen. —
Ogsaa de andre Planeter var nu forvandlede til døde Klo-
der, den ene efter den anden. Solen var udslukt. Men Himlen
var som altid besaaet med tindrende Stjærner: Sole og Ver-
dener vil der altid være.
I den grænseløse Evighed maales Tiden, der jo væsentlig
er et relativt Begreb, ved Varigheden af hver enkelt Verdens
Bevægelsesperiode, og paa hver Klode anslaas den forskelligt
18"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
