- Project Runeberg -  Verdens undergang /
278

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278 EFTER JORDELIVETS OPHØR.

spillede Kæmpekloderne Jupiter og Saturn Hovedrollen i vort
Solsystem. De havde — paa Grund af deres uhyre Størrelse
— langsommere end Jorden tilbagelagt Overgangen fra Sol-
til Planetstadiet og var blevne Sæde for en Livsudfoldelse,
der langt overgik de Organismer, vor Klode nogen Sinde
havde frembragt. Men ogsaa for dem kom Alderdommens
Dage, ogsaa de sank til sidst ned i Gravens Nat.

—= x —
Snekker med bølgekløvende Stavn:
aldrig skulle I naa en Havn!
SULLY-PRUDHOMME, le Zenith.

" Dersom Jorden havde bevaret sine Livsbetingelser længe
nok — saaledes som f. Eks. Jupiter —, vilde dens Dødsstund
først være indtraadt samtidig med Solens Udslukkelse. Men
Verdensklodernes Livsvarighed staar i Forhold til deres Stør-
relse og deres Grundstoffers organiske Forbindelser.

Opretholdelsen af Solens Udstraalingsevne skyldes to Hoved-
kilder: dels den stadig fortsatte Sammentrækning af den op-
rindelige Taagemasse, hvis overvejende Del nu udgør Sol-
legemet, dels Meteorernes Fald paa Solens Overflade. Den
første Aarsag har — efter de paalideligste, thermodynamiske
Beregninger — frembragt en Varme, som er atten Millioner
Gange større end den, Solen aarlig udstraaler; og her er det
oven i Købet forudsat, at Urtaagen oprindelig har været
kold, hvilket næppe er sandsynligt. Ved Solens fortsatte
Kondensation 2: ved dens enkelte Smaadeles Fald ind mod
Centrum, skabes der bestandig ny Varme, og den kan derfor
uden at forbruge sit Overskud fortsætte Udstraalingen i
umaadelige Tidsrum.

Den Varmemængde, der udstraales i hvert Sekund, er lig
med den, der vilde frembringes ved Forbrændingen af 11
Kvadrillioner 600000 Milliarder Tønder Stenkul. Af denne
Straalevarme opfanger Jorden under sit Løb kun en Totusinde-
milliontedel (577995 0700) men dette er nok til at vedlige-
holde alle de utallige Livsytringer paa dens Overflade. Og
betragter vi alle Planeterne under Et, vil det vise sig, at
disse kun opfanger og udnytter en eneste af hver 67 Millioner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free