Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER JORDELIVETS OPHØR.
285
Og den lille Kugle, vi bebor, er midt i Uendeligheden —
ikke i Midtpunktet af en begrænset Verdensbygning — nej,
midt i Uendeligheden, og det Samme gælder om den fjær-
neste Fiksstjærne, vore Teleskoper kan opdage.
Den bedste Definition af Begrebet »Verdensalt«, der nogen
Sinde er given, er og bliver Pascal’s: »En Kugle, hvis Cen-
trum er alle Vegne, og hvis Omkreds er intet Steds.«< Der
vil aldrig kunne føjes en Tøddel hertil.
Det er denne Uendelighed, som sikrer Universet dets evige
Vedvaren.
I alle Retninger og i en endeløs Række følger Stjærne paa
Stjærne, Solsystem paa Solsystem, Myriader, Milliarder, ord-
nede i Mælkeveje, det ene Univers efter det andet. Vi be-
finder os ikke i et Midtpunkt, thi et saadant gives ikke. Jor-
den saavel som den fjærneste Stjærne svæver i Uendelig-
hedens Dyb.
Rummet er uden Grænse. Lad os paa Tankens Vinger
svinge os ud fra Jorden i en hvilken som helst Retning og
med en hvilken som helst Hastighed; lad os ile fremad i
Maaneder, Aar, Aartusinder, altid, uden Ophør! Aldrig vil vi
møde en Hindring for vor Flugt, aldrig vil vi nærme os en
Grænse. Vi bliver, hvor vi er: paa Tærskelen til det uende-
lige Rum, der alle Vegne gaber os i Møde.
Tiden er uden Grænse. Lad os tænke os, at vi bliver ved
at leve gennem alle Tider; lad os føje Aartusinder til Aar-
tusinder, Verdensperioder til Verdensperioder — aldrig vil vi
komme til Enden. Vi bliver, hvor vi er: paa Evighedens
Tærskel. —
Den lille Kreds af Iagttagelser, vi kan udnytte her paa
Jorden, sætter os i Stand til at konstatere, at den samme
Mængde Stof, og den samme Sum af Bevægelse forbliver ufor-
andret gennem alle Stoffets og Bevægelsens vekslende Tjil-
syneladelser; det er kun Formen, der skifter. Stof og Kraft
omdannes, men deres Mængde holder sig uforandret. De
levende Væsener yder os bestandig et Eksempel herpaa. De
fødes, vokser ved Optagelse af Substanser fra Omverdenen,
og naar de dør, opløses de og tilbagegiver Naturen alle de
Grundstoffer, hvoraf deres Legeme bestod. Med ubrydelig Lov-
mæssighed danner der sig stadig andre Legemer af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
