Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STJÆRNERNES MUSE. lig
jeg saa ofte havde beundret i vore Landskaber.
Noget Saadant fandtes hverken blandt de vexlende
Farvetoner i Aftendæmringen efter en Uvejrsdag,
eller i de ubestemte Morgentaager, eller naar Fuld-
maanen i den stille, tause Nat spejler sig i Havet.
Maaske kan dog Maaneskinnet bedst give en Antyd-
ning af, hvad jeg sa’7 — —, men hvordan det nu
var eller ikke var, saa forsvandt dette forunderlige
Lys ikke igen; det blev tværtimod mere og mere
rent blaat, og ikke af den azurblaa Farve, der hos
os er en Reflex i Atmosfæren, eller en Kontrast-
virkning (som naar man ser det elektriske Lys ved
Siden af en Gasflamme), men en Blaahed saa intensiv,
som om den Sol, der udsendte den, selv var blaa.
Hvorledes skal jeg da beskrive min Bestyrtelse,
da jeg saa”, at vi virkeligt nærmede os til en aldeles
blaa Sol! Som en straalende Skive, skaaren ud af
den skønneste Azurhimmel et Steds under Troperne,
men langt stærkere farvet, stod den skarpt imod
en fuldstændig sort, stjærnebesaaet Baggrund. Denne
Safir-Sol var Centralklode i et System af Planeter,
der beskinnedes af dens Lys. Vi kom ganske nær
forbi en af disse Planeter. Den blaa Sol tog synlig
tl i Omfang, mén — et nyt Vidunder! — det Lys,
den sendte hin Planet, havde nu ad en vis Kant en
grønlig Afskygning. Jeg saa’ hen i den Retning og
fik Øje paa en anden Sol af en prægtig, smaragd-
Urania. 2 Udg, 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
