Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 GEORGES SPERO.
Videnskaben i Harmoni med Livet, Skønheden og
Kærligheden? Hun er ikke blot en af Muserne, hun
er Musen fremfor dem alle. Og er det ikke, som
om hendes skønne Kvindeskikkelse siger os, at for
ret at fatte Åstronomien, maa man være — forelsket!«
Natten brød nu frem. Maanen steg langsomt
op paa den østlige Himmel, og dens klare Skin
fyldte lidt efter lidt Atmosfæren og erstattede det
vigende Dæmringslys. Nede i Byen for deres Fødder,
bagved Skove og Ruiner, kom der allerede nogle
Lys frem hist og her. De havde rejst sig op og
stod nu midt paa Taarntinden, holdende .hinanden
tæt omslyngede. Hun var skøn, som hun stod
der med Ansigtet indrammet i en Glorie af det
store, gule Haar, der faldt i Lokker ned over Skul-
drene. De. foraarsagtige Vindpust førte allehaande
Duft af Violer, Levkøjer, Sirener og Majroser med
sig fra Omegnens Haver, men ikke en Lyd trængte
sig op til deres høje, ensomme Stade. Deres Læber
søgte og fandt hinanden i et langt Kys, som havde
havt mindst hundrede Forgængere paa denne fristende
Vaardag.
Et flygtigt Smil oplyste pludseligt hendes Ansigt
og forsvandt igen lige saa hastigt,
»Hvad tænkte du paa?« spurgte han.
»Aa, Ingenting, — Det var blot en Idé, jeg
fik, men ’den var saa verdslig -og profan, for ikke
at sige upassende . 0. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
