Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 HIMMEL OG JORD.
Granskningen af de Egne, hvor Livet evigt udfolder
sig, til Genstand, og vi vilde ikke kunne danne os
nogen Forestiling om disse Egne, hvis vi ikke
kendte dem ad astronomisk Vej. Som tidligere be-
mærket: enten vi er os det bevidste, eller ej, bebo
vi dog i selve denne Stund en Egn af Himlen, og
alle Væsener, ingen undtagne, har til Evighed Borger-
ret i Himmelrummets vide Land. Naar Oldtiden
gjorde Urania til alle Videnskabers Muse, ligger deri
en hemmelig Anelse om dette Forhold. —
Mine Tanker havde altsaa længe været syssel-
satte med vor Naboplanet, Mars, da jeg en varm
Julidag spadserede alene langs med Udkanten af en
Skov. Heden var overvældende. En døsig Taushed
hvilede over Landskabet, og Seinen syntes at være
standset 1 Bunden af sin Seng som Vandet i en
Kanal. Efter nogle Timers Vandring kastede jeg
mig ned i Græsset ved Foden af en Egepurre og
faldt snart hen i en Døs.
Da jeg atter slog Øjnene op efter et Øjebliks
Slummer, blev jeg sælsomt tilmode ved ikke mere
at kunne genkende Egnen — hverken de nære
Træer, eller Floden, der flød nedenfor Bakken, eller
de bølgende Enge, som videde sig ud mod den
fjerne Horisont. Solen var i Færd med at gaa ned,
men den. syntes mindre, end vi. pleje at se den;
Luften dirrede af Lyde, men i Harmonier, som vi
ikke kende her paa Jorden, og Insekter saa store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
