Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 207
langt bort til et elsket Væsen, og vi føle den
skillende Afstands Ubarmhjertighed. Længe be-
tragtede jeg denne min Hjemstavn, hvor saa mange
modstridende Følelser og Lidenskaber krysses og
tørne sammen under Livets vexlende Gang, og jeg
sagde til mig selv:
»Hvor er det dog sørgeligt, at de utallige
Menneskevæsener, som bo paa hin lille Klode, ikke
selv véd, hvor de er! Den tager sig henrivende ud,
den lille bitte Jord, som den staar dér, belyst af
Solen, og med sin endnu mere mikroskopiske
Maane som et Lyspunkt ved sin Side. Baaren af
Tiltrækningskraftens guddommelige Lov, svæver den
i den usynlige Æther, et Atom i Verdensbygningens
uendelige Harmoni; men den fylder sin Plads og
vandrer deroppe, set herfra, som en. Salighedens Ø.
Dens Beboere véd selv Intet derom. Forunderlige
Menneskebørn! Eders Slægt har fundet Jorden altfor
stor, I har delt eder i Horder og bruger Livsdagen til
at nedmeje hverandre med Krudt og Kugler. Paa
hin Himmelø er der lige saa mange Soldater som
der er Indvaanere. Og alle staar de i Vaaben mod
hverandre, skønt det dog maatte være saa simpel
en Sag at leve i Fred. Men nej! de søger deres
Hæder i fra Tid til anden at forandre Landenes
Navne og Fanernes Farver. Det er Nationernes
Yndlingsbeskæftigelse og den første Grundsætning,
der indpodes: deres: Borgere, — Den Tid, der” saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
