Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 HIMMEL OG JORD.
Men fra det Øjeblik da Jordkloden tænktes frit
svævende i det tomme Rum, bortfaldt ogsaa den
største Vanskelighed ved at tænke sig den i Be-
vægelse. Tidligere, mens Himlen ansaaes for en
Kuppel, der hvælvede sig over den faste, ubegræn-
sede Jord, vilde den blotte Tanke, at denne skulde
kunne bevæge sig, havde været et ubevisligt og absurd
Indfald. Men se vi den først i Fantasien anbragt
som en Kugle i Midtpunktet for Himmelbevægelserne,
da ligger det Spørgsmaal ikke fjernt for et tænkende
Menneske: kunde ikke denne Kugle maaske dreje
sig om sig selv, snarere end at hele Himlen, det
umaadelige Universum, skulde være nødsaget til
daglig at udføre et Omløb om den? Og vi se da
ogsaa Gisningen om Jordens daglige Rotation begynde
at komme frem hos Oldtidens civiliserede Folk baade
i Grækenland, Ægypten og Indien. Man behøver blot
at læse et Par Kapitler af Ptolemæos, Plutark eller
Surya-Siddhanta for at blive Vidne til disse første
Forsøg?). Men skønt denne nye Hypothese alt var
bleven - forberedt gennem den foregaaende (om en
frit svævende Jord), var den dog i høj Grad forvoven
x) Allerede Pythagoras og hans Disciple (især Philolaos fra
Tarent i Slutningen af 5. Aarhundrede f. Kr.) lærte Jordens
Kugleform, fordi denne Form var den »fuldkomneste«, og
Åristarch fra Samos (ca. 270 f. K.) skal have antaget ikke
blot, at Jorden løb rundt om den ubevægelige Sol, men
ogsaa at den drejede sig om sin egen Åxe. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
