Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 261
deres fælles Tyngdepunkt. Midtpunktet for Jordens
aarlige Bevægelse skifter derfor idelig Plads, og Saa-
ledes fremkommer der en £/Zevze Komplikation.
Vi kunde forøge disses Tal med endnu mange
andre. - Men det Foregaaende vil være tilstrækkeligt
til, at”Læseren kan danne sig et Begreb om, hvor
let vor Klode svæver i Rummet, og hvor yderst
paavirkelig den er for enhver Fluktuation i de Ind-
flydelser, den er underkastet fra de andre Himmel-
legemer. Den mathematiske Analyse bringer selv-
følgelig langt flere Resultater, end her er nævnt i
denne korte Oversigt. Alene Maaanen, der synes at
vandre saa stilfærdigt over vore Hoveder, maa lystre
over tredsindstyve forskellige Bevægelsesaarsager.
Det var derfor slet ikke nogen Overdrivelse, naar
vi sammenlignede vor Planet med en Bold, der om-
tumles af de kosmiske Kræfter, paa hvis Bud den
vandrer sin bestemte, men underligt bugtede Vej
gennem Himmelrummet; og ikke anderledes er det
med alle de andre Verdenskloder og øvrige Legemer,
som existere i Universet. Stoffet er Kraftens lydige
Tjener.
Men hvor er da det »faste Punkt«, som vi
bestandig hige efter at finde?
Vor Planet, "deri gamle Dage: gjaldt for at svære
Verdens: Grundvold, bæres nu oppe af den fjerne
Sol, der tvinger den til at krese rundt om sig
med en Hastighed, som er nøje bestemt ved Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
