Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 265
»Plejaderne« (i hvis Stjærnemylder man har villet søge
»Centralsolen«), eller enhver anden Samling af Fix-
stjærner, og indeholde Tyngdecentret baade for vor
Sol, Alpha Centauri og de nærmeste Stjærner, og
det saa meget mere, som de talrige Stjærnehobe i
»Perseus« ikke alene ligge i en Retning, der danner
en ret Vinkel med den Bane, Solen følger mod
»Hercules», men ogsaa ligge i det Storcirkel-Bælte,
som rummer de største Stjærner, og netop paa det
Sted, hvor denne Cirkel skærer Mælkevejen. Men
her møde vi nu en ny Faktor, der er vigtigere end
alle de foregaaende: denne Mælkevej med dens
atten Millioner Sole — at spejde efter dens Tyngde-
punkt vilde være Dumdristighed.
Og hvad, er-saa, naar Alt kommer til Alt, den
hele Mælkevej i Sammenligning med de Milliarder
af "Stjærner, som vi i Tankerne skue i Rummets
bundløse Dyb? Mon ikke selve denne Mælkevej er
paa Vandring som et Arkipelag af flydende Øer?
Enhver af de mangfoldige Stjærnehobe og Stjærne-
taager, som i Teleskopet lader sig opløse i Myriader
af Enkeltstjærner, er den ikke selv en »Mælkevej«,
et Verdenshele, hvis Bevægelse foreskrives den ved
Tiltrækningen af de andre Universer, der drage den
med sig gennem den uendelige Nat?
Saaledes ile vii Tanken fra Stjærne til Stjærne,
fra "det ene Verdenssystem til det andet, og be-
standigt vige Grænserne tilbage, bestandigt bliver den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
