Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den hvide Bakterie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stationen med den frie og selvstændige Stilling som
Postchef oppe i Skoven.
Under Dampskibsrejsen op ad Tshimbifloden
tænkte han ikke desto mindre meget paa Chefens
Ord, der forekom ham at have en besynderlig
dyb og indholdstung Klang, selv i hans1 egen Gen-
tagelse. Et Par Dage slæbte denne Formaning efter
ham som en usynlig Ledning, der bandt hans frie
Vilje til et fast Punkt udenfor alt det flydende,
han saa om sig.
Saa glemte han den. Desværre.
Efter fire Dages Rejse naaede Damperen L’o-
makoflodens Munding. Her blev Hendrickx sat i
Land i en lille, forladt Fiskerlejr, hvis synlige Re-
ster bestod i en bartraadt Jordplet og sex, syv
faldefærdige Negerhytter, der stod spredte omkring
mellem Træerne, og som Højvandet for de flestes
Vedkommende havde gjort ubeboelige.
Her maatte han vente paa en Kano, som den
syge Underofficer i Wambundsji efter tidligere Or-
dre skulde sende ned efter ham.
Da Damperen, som havde Ærinde langt oppe
paa Tshimbifloden, efter fem Dages Forløb atter
kom ned, laa Hendrickx endnu og ventede. Men
Kaptajn Petersen, der havde staaet fast med Baa-
den paa en Sandbanke en halv Dag, og som1 skulde
naa Bolela paa bestemt Dato, mente ikke at have
Tid til at lægge bi. Han vinkede blot ude fra Flo-
den og raabte:
„Hav det godt. Paa Gensyn!“
Ved sig selv tilføjede han formodentlig:
„Stakkels Djævel!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>