- Project Runeberg -  Feber : Congo-Fortællinger /
13

(1911) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den hvide Bakterie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fødte vilde intet bringe, sagde de, og Selskabet
havde glemt at sende dem noget.
„De Civile har ingen Autoritet over Befolknin-
gen," tænkte Hendrickx ved sig selv.
Et Par Dage før han naaede Wambundsji, hav-
de han en lille Oplevelse, som var ret ubehagelig
i og for sig, men som egnede sig godt for en Be-
retning hjem til Gyden.
Da Kanoen i en Flodbøjning, efter længe at have
staaet og raget med sin kluntede Snude paa det
samme Sted, langt om længe kom omkring en
Klump udhængende Træer, blev den modtaget med
et Par Pileskud inde fra Tykningen. En af Sol-
daterne fyrede og noget raslede bort inde i Skoven.
Hendrickx saa’ paa de to Pile, der stod og svir-
pede i Kanoens ene Side.
Det var det første Budskab om1 Martyriet.
Da den raslende Lyd havde tabt sig, førte Hen-
drickx Begivenheden ind i sin Lommebog.
„De Indfødte modtog mig med en Regn af Pile,"
skrev han.
Floden kedede ham forøvrigt, eftersom han kom
højere op. Der var ingen Byer ved Bredderne, som
laa oversvømmede saa langt ind under Træerne,
man kunde se gennem de sparsomme Huller i Lø-
vet. At der dog var levende Skabninger endnu
længere inde, beviste Tilstedeværelsen af nogle en-
kelte Fiskerlejre, som det stadigt tiltagende Høj-
vande havde tvunget Brugerne bort fra.
Paa det sidste Stykke Vej sled og halede Vandet
baglænds i Kanoen, som vilde det med Magt for-
hindre Hendrickx i at gaa videre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 17:03:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/feber/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free