Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den hvide Bakterie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget truende, der i Frastand formede sig som
et Uvejr. Det gnistrede af røde Lyn og sang af dyb,
domfældende Torden. Næsten i hans Nærhed sam-
lede den buldrende Lyd sig i følgende Ord:
„Selv om De er langt borte, saa husk dog, at De
ikke er længere borte, end at jeg kan se, hvad De
foretager D,em!“
Hendrickx fo’r op for at skjule sig, men for-
stod straks, at i hans skrøbelige Hus fandtes der
ikke noget Skjulested mod dette Uvejr. Han sank
atter ned paa en Stol og sagde med ynkeligt bæ-
vende Stemme:
„Jeg foretager mig jo intet — ondt.“
Langt borte lød der et forfærdeligt Ekko, der dog
syntes ham at komme dybt inde fra ham selv:
„Intet!“
Han lagde Hovedet i sine Hænder og troede,
han skulde dø. Men Uvejret trak bort, og Hen-
drickx brast i Graad for første Gang siden han
hørte Afskedsraabene fra den overfyldte Kaj i Ant-
werpen. Taarerne lindrede.
De førte ham i den vaagnende Erindrings lyd-
løse Kølvand endnu længere ned ad Floden, hjem
til en lille, lun Gyde, i hvilken der er Ly mod den
store Verdens Uvejr, i hvilken man føler sig hjem-
me, fordi ingen af dens godmodige Beboere ved,
hvad man foretager sig.
— Hendrickx’ Livskraft sygnede bort. Alt i Po-
sten var i Opløsningstilstand.
Befolkningen ude i Landet, der i de senere Aar
havde været hjemsøgt af alle Slags Ulykker, følte
sig atter stærkere, da den helt kom1 paa det rene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
